Nu begynder Twitter at tjene penge

Twitter har længe prøvet at udvikle deres medie. Fokus har været på at finde modeller, så de kunne kapitalisere på alle deres brugere. Reklamer i siden af Twitter som vi kender fra Google, Facebook, Youtube mv. har været oplagt, men heldigvis ikke været noget der er blevet implementeret.

I stedet forsøger de at benytte deres egen motor og give mulighed for at reklamere for events, produkter og andet gennem Twitter feeds. Twitter har de sidste par måneder testet og systemet og kommer hele tiden med nye muligheder. Det seneste skud på stammen er “Promoted Account” der giver disse twitter profiler mere synlighed.

Når man normalt får vist profiler, der kunne være interessante at følge, så vil “Promoted Account” blive vist i samme kolonne. Der vil altid være et lille ikon, der fortæller at dette er en “Promoted Account”, så man hele tiden kan se hvad der er reklame og hvad der er reelle forslag. Trendsonline.dk ser ikke dette som noget der gør oplevelsen med Twitter dårligere, faktisk virker det mere naturligt end bannerannoncer der traditioneltvis er i næsten alle andre medier.

Twitter har mange andre promoted produkter i tankerne og noget af det næste der kommer kan være “Promoted Tweets” og “Promoted Trends”. Det bliver spændende at følge hvordan Twitter får implementeret deres Promoted products og hvor nemt det bliver for virksomheder at få lov til at promote noget og hvad prisen bliver. Der er stadig en del usikkerhed omkring dette, men Trendsonline.dk vil følge med og være klar med et update så snart der er nyt om sagen.

Skrevet af

Læs også

Top