Linked In udvider igen

Hvad der startede som et online CV, der siden blev til et socialt medie hvor man havde styr på kontakter og det professionelle netværk, er nu blevet til en af de stærkeste salgskanaler man kan benytte, både til opsøgende- og netværks salg. LinkedIn har siden de startede i maj 2003 blevet det sociale netværk man bruger på forretningsforbindelser og andre man ikke vil dele fest billeder med. LinkedIn har i dag mere end 75 millioner brugere og er i dag det 22 mest besøgte hjemmeside, ifølge Alexa

Hvad har LinkedIn så i posen til os denne gang
Der er virkelig tale om nogle markante udvidelser, det hele foregår dog på Company niveau og har ikke noget med din personlige profil at gøre. Eller lidt har det med profilen at gøre, mere om det senere. LinkedIn giver dig nu mulighed for at vurdere tjenester fra de enkelte virksomheder, ikke kun en anmeldelse af hvordan samarbejdet har været med en tidligere kollega. Nej, nu er vi nede på produktniveau og her begynder det virkelig at blive interessant.

Trendsonline.dk mener at denne tilføjelse er et rigtig godt skridt i en retning der virkelig kan sætte mange anbefalingssites i en ret besværlig position. Hvis jeg var ejer af et anbefalingssite ville jeg ihvert holde meget øje med LinkedIn og se om jeg kunne bruge deres API til noget fornuftigt. Denne tilføjelse har været ventet meget efter deres opkøb af mSpoke i august. De arbejdede før opkøbet med anbefalingsteknologier både via brugere og teknologi og denne viden bruger Linked In nu i denne nye udvidelse.

Som vi nævnte tidligere så foregår det hele ikke kun på Company niveau. Den måde anbefalingen foregår på, er stadig på personligt niveau, så du har nu mulighed for at anbefale de varer og tjenester man har købt og haft stor succes med. Dette kan kun betyde endnu mere trafik til LinkedIn og betyde at man begynder at kigge rigtig meget på anbefalinger både af personer men også virksomhedernes produkter.

Hvad kom først hønen eller ægget
I dette tilfælde er det hønen, der er de produkter man som virksomhed har mulighed for at lægge ud i company profilen, når de er lagt ud begynder der at komme guldæg der er formet som gode anmeldelser. Så for virksomheder er der nu en mulighed for at få unikke anbefalinger på produkter og services. Hvis man har et godt produkt, har en god service og holder sig på den rigtige sti, så skal det nok give en masse tilbage, hvis man investerer i at lave firmaprofilen helt perfekt. Tænk på følgende eksempel. En webshops kunde laver en rigtig god anmeldelse af et produkt der er købt på webshoppen. Denne kunde har over 500 connections og efter anmeldelsen er denne ude ved alle hans connections. Lad os sige at et par stykker trykker Like og en enkelt kommentere, måske er der en der laver et tweet om det. Nu kan man virkelig snakke om en Guldhøne!

Ikke åbne for alle endnu
LinkedIn har ikke åbnet op for denne service for alle virksomheder der har en profil på LinkedIn, men tester det i øjeblikket af med stor succes blandt både store og små virksomheder. Men LinkedIn lover på deres blog at de snarest muligt gør det muligt for alle at benytte sig af denne nye tilføjelse. Trendsonline.dk anbefaler at man hopper med på bølgen og gør brug af denne mulighed for at få endnu mere gratis social media markedsføring, eller lad os nu håbe at det bliver en gratis tjeneste og ikke en tjeneste der kræver et pro abonnement.

Skrevet af

Læs også

2 kommentar

  1. ck@officekonsulenterne.dk'Christian Kjær said:

    Ja der er ingen tvivl om at denne udvidelse til LinkedIn den kan komme til at betyde en stor ændring i brugen af mediet samt måden hvormed man anbefaler hinanden og virksomheders produkter. Jeg har længe ventet på dette, og glæder mig meget til at komme igang med det.

    • Daniel said:

      Hej Christian, tak for din kommentar.
      Ja, det har været ventet længe, men jeg tror virkelig som du også skriver det kan være med til at ændre brugen af LinkedIn og for dem der er med fra starten og gør det rigtigt, der er mulighed for et meget stort udbytte. Når vi kommer 1 år frem,når alle begynder at anbefale de mindste tjenester / produkter, så bliver det sværere at se igennem hvad der er gode anbefalinger og hvad der er spam anbefalinger.
      Så min anbefaling vil være man skal komme frem i LinkedIn skoene, hurtigst muligt!

Top