Mac App Store og hvad betyder det for startups

Steve Jobs stod i det sædvanlige dres, et par slidte jeans, en sort sweatshirt, lidt ubarberet, tendens til starten på fuldskæg, ikke et typisk CEO outfit. Men den sædvanlige karisma er der som altid, vi er vidne til en revolution, intet mindre. Steve Jobs præsentere næsten skridt på App Store stammen, først var der iPhone, iPod, sidenhen iPad og nu var turen kommet til Mac’en. Steve Jobs keynote ligger næsten 90 dage tilbage, så Steve Jobs holder hvad han lover, der ville gå 90 dage så ville Mac App Store være her. Og nu er den her!

Hvad er Mac App Storen
Vil kender den fra iPhone og iPad, og vores musik downloads. Altså hvis vi er til hardware med Æblet bagpå. Dem der ikke er det har Trendsonline.dk nok allerede mistet nu. App storen, er et sted hvor du kan søge efter små Apps, spil og andet krydderi til din Mac, de 1.000 der ligger der i App storen i dag er bare starten. Der er samme muligheder for at se hvad andre synes om App’en, skrive dine egne kommentarer mv. Før man køber en App skal man huske at logge ind med et Apple ID (red: hvis man glemmer det kan man få en “Error 100” hvor du bliver bedt om at afkrydse Terms and Conditions). Når du er logget ind så er det bare at gå igang med at købe Apps, og her er allerede mange muligheder, lige fra nogle af bestsellerne fra iPhone til helt nye spændende muligheder til din Mac.

Mulighederne ligger der for uanede startups
Hvad App storen ikke byder på i dag det gør mulighederne for startups. Hvis man kigger på paralellen mellem App storen til iPhone og det marked den har åbnet for startups så er det næsten helt ubeskriveligt. Om der er samme muligheder med den nye Mac App Store, det tror jeg måske ikke på, for mindre Apps passer måske bedre iPhones og iPads. Men der er stadig masser af muligheder og der ligger et potentiale der sagtens kan blive meget større end man drømmer om. Så mit råd er til de programmøre der ikke har brugt en weekend på at lære at programmere Apps til iPhone og iPads, de skal sætte sig ned og bygge dette fundament, det kan være det bedste de har gjort længe.

Hvor skal man starte
Men hvor skal du starte når du skal igang med din App. En kande kaffe, et par tudser og et par post-its. Nej, dette skal ikke blive en checkliste, men mere inspiration til hvad du kan kigge på. Man kan kigge på en problemstilling og se om man nemt kan løse det, gerne en problemstilling der bliver drøftet i medierne, hvis du så samtidig kan få fat i et stærkt domain der ligger tæt op af problemstillingen så kan du være kommet langt. En anden mulighed er segmentering og udvikling af en meget snæver App, og hvis du kan gøre den så snæver at den kun rammer en lille gruppe, dog husk lige at hvis der kun er 10 potentielle købere så er det måske ikke det segment. Den sidste mulighed jeg vil komme med her er events. Kig mod en større event og find en vinkel på denne, om det er information fra eventen, en løsning til et problem eller noget helt tredje, det er helt op til din kreativitet. Provoker din højre hjernehalvdel og gå igang med udvikling af Apps, man ved aldrig om det er dig, der står med en pendant til Angry Birds!

Skrevet af

Læs også

Top