StumbledUpon – nye marketing muligheder for din startup

StumbledUpon er en webtjeneste der tager verden med storm, den er med i top 10 listen over de mest spændende sitet der skal følges i 2011. Din startup skal udnytte dette momentum og hoppe på den store bølge mod succes og mange besøgende. Grib surfbrættet, læs artiklen og få et indblik i hvordan du udnytter denne fantastiske mulighed til kvalitetstrafik til din hjemmeside.

Du kender det nok selv man surfer fra side til side, læser lidt her og ryger videre til næste side. Fra EB.dk videre til en techside i USA og igen tilbage. Der er ikke struktur på dit surferi, endnu. StumbledUpon er en webtjeneste der redefinere hele måden at surfe på. Det hele baseres udfra dine interesser og hvad dine venner synes er interessant, og det virker. Det er lidt ligesom at åbne sin egen personlige avis hvor du har designet indholdet, men rækkefølgen er dynamisk. Når du først er oprettet og har valgt dine interesser så er bare at læne sig tilbage og nyde den information der bliver serveret for dig. Hvis du ikke finder det interessant er fjernbetjeningen til næste spændende hjemmeside i toppen af siden, et hurtigt klik og du er videre. Finder du noget der er interessant kan du selvfølgelig dele det i de forskellige sociale medier man ønsker.

Sjov og seriøsitet
Viden er magt og det ved du nok allerede, og derfor er det også interessant at du så hurtigt og nemt kan suge en masse information til dig du normalt ville bruge meget længere tid på at finde. Men det stopper slet ikke her, for hvad ville du sige til at få 10.000 besøgende til din hjemmeside for kun kr. 300, ja det kan du faktisk, du betaler $0,05 pr. StumbledUpon du modtager, og dette er virkelig en mulighed for at få kvalificeret trafik. Hvis du laver flere kampagner og laver statistik, finder du hurtigt ud af hvor du får den bedste konverteringsrate.

Det er tid til Call to action
Men besøgende er ikke det vigtigste, måske for dig, men for gennemsnittet af alle websites er det konverteringen der er den vigtigste. Her gælder det om at have en helt klar Call to action når man kommer ind på siden. Du får 10.000 nye besøgende, hvis du kun konvertere en promille fordi din tekst og call to action er for dårlig så er pengene måske ikke godt givet ud. Men hvis du derimod konvertere 1-3 %, så snakker vi om en konverteringspris på kr. 1. Det er et tilbud du ikke kan sige nej til.

Hvis der er nogen der har erfaringer med brug af StumbledUpon så del dem endelig. Trendsonline.dk ønsker alle en rigtig god surftur, på en helt ny måde og med helt nye muligheder.

Skrevet af

Læs også

2 kommentar

  1. Pingback: Tweets that mention Online trends | StumbledUpon – nye marketing muligheder for din startup | Trendsonline.dk -- Topsy.com

  2. mortenvium@gmail.com'Morten Vium said:

    StumbedUpon er helt sikkert en genial tjeneste, som kommer til at præge den måde, vi bruger nettet på.

    Spørgsmålet er dog: Har det nogen værdi for dansksprogede hjemmesider og webshops?

Top