Fokus – e-handlen vækster uden detailhandlen

Der er stadig masser muligheder for dig der drømmer en en webshop, kampen er ikke ovre, de store koncerner sover stadig. Du har alletiders mulighed, som Martin Thorborg udtalte i podcastet med Trendsonline.dk, så er der plads til den niche webshop der sælger luksuscykler til et helt bestemt segment. Segmenteringen er fremtiden, derfor er der plads til dig.

Claus Hoffmann der er konsulent og rådgiver virksomheder i bl.a. internet handel forstår ikke hvorfor der ikke fokuseres mere på dette blandt større virksomheder. Men skidt med det, det er en mulighed for dig.
“Berøringsangsten i dansk detailhandel er forståelig, der er sket meget siden 1993 hvor der var 130 websites i verden, men angsten skal overvindes nu, så de trumfer den danske detailhandlen har i form af viden, gode indkøbsaftaler, stærke brands, erfaring fra logistik opgaver, kanalkonflikt problematikker etc., kan udnyttes. Der er et forretningsmæssigt potentiale, der kan forløses, fordi kunderne er parate og forventer det af detailhandlen”, mener Claus Hoffmann.

Hvorfor bruge ressourcerne på e-handel?
Mange i detailhandlen har brugt ressourcer på implementering af CRM og relationsstyring for at sikre langtidsholdbare kunderelationer, og derigennem skabe resultatforbedringer og et stærkere brand. Hvordan hænger det sammen med den manglende tilstedeværelse som e-handelsforretning?
Er det ikke naturligt i forlængelse af sin eksisterende kunderelation, at give sine kunder muligheden for at handle 24/7/365, præcis når kunden har et behov?

Hvorfor går detailhandlen ikke i gang med at realisere potentialet og anerkende kundernes behov?
“Jeg tror at den manglende succes for dansk detailhandel på nettet skyldes manglende viden og parathed i ledelsen, der giver sig til udtryk i berøringsangst”, siger Claus Hoffmann.
Berøringsangst skabt på baggrund af at man dagligt kan læse om alle de muligheder teknologien giver detailhandlen, eller truer med at gøre ved den, senest de geosociale netværk, der for alvor kan ændre kundernes forbrugsmønstre.
Det farlige er, hvis denne berøringsangst medfører stilstand i kundebetjeningen og kundeforståelsen, mens kunderne tager de nye muligheder til sig fra andre udbydere.
Forestil dig en bank der ikke var gået online, men insisterede på at bankforretninger sker i en filial mellem 9.30- 16.00, når kunden har trukket et nummer og stået i kø. Hvilket image og kundeunderlag er til stede for sådan en bank i dag?

Det er tankevækkende, at Danske Bank har et 6 cifret antal kunder, der har taget deres smartphone løsning til sig på under 5 måneder. På den måde er Danske Bank med til at lære forbrugerne om ny teknologi, og er samtidig med til at skabe forventninger til at andre, herunder detailhandlen kommer med lignede løsninger. Martin Thorborg tror ligeledes på denne tendens og benytter i dag selv flere iPhone apps når han sidder fra sin strandstol i Miami og bestiller varer, lyt til podcastet med Martin Thorborg her
Er markedet modent?

Det er almindelig anerkendt senest via Dansk e-handelsanalyse, 2.kvartal 2010, at kunderne i dag bruger nettet til at undersøge og prissammenligne varer, så derfor er det i sig selv, vigtigt at være til stede på internettet. Og der bliver virkelig handlet, de danske forbrugere forventes at sætte europarekord i forbrug pr. kunde, igen i år 2011, efter et rekordsalg via e-handel på 33,5 milliarder i 2010 iflg. Kelkoo. Stigningen forventes at udgøre 16 %.
Denne omsætning kan enten gå til dansk detailhandel eller internetbutikker.

Claus Hoffmann bliver en del af panel diskutionen som fokusserien “Fremtidens webshop” slutter af med. Her vil vi spørge ind til hvordan kan de små webshops fortsætte med væksten og have et godt fundament til fremtiden, når de store koncernen begynder at fokusere på denne del også. Hvis du ligger inde med flere spørgsmål så skriv dem nedenfor eller tweet dem til #toshowpanel.

www.claushoffmann.dk

Skrevet af

Læs også

Top