Fokus – Børnefamilier er storforbrugere på internettet

En ny rapport fra FDIH viser danskernes indkøbsvaner på nettet, i samlede tal for 2010 fra Dansk e-handelsanalyse viser det desuden at børnefamilier er storforbrugere på internettet. Tallene har været udsat for analyser på kryds og tværs hos Epinion. Det giver ny viden om hvem, der køber hvad, hvor mange penge de bruger, og hvad de lægger vægt på, når de e-handler.


Internettet et stort ta’-selv bord
”Når vi deler danskerne op i forskellige alders- og familiegrupper, tegner der sig et klart billede af, at det er danskere over 50 år sammen med børnefamilierne, der i dag skaber masser af omsætning med store køb. Det er også blandt dem, at vi finder de grupper, der hyppigst handler på nettet,” adm. direktør Annette Falberg fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.

”Samtidig ser vi også, at de unge fremover vil være en stor udfordring for dansk detailhandel, både on- og offline. De går efter den billigste pris, og de ser internettet som ét stort ta’-selv bord med et uendeligt udvalg, hvor man altid kan finde den helt rigtige vare. Spørgsmålet er, hvordan vi matcher det handelsmønster i takt med, at de unge bliver ældre og øger deres forbrug,” siger Annette Falberg.

Rejser, elektronik og flybilletter er de varegrupper, der omsætter for de største beløb, mens tøj og sko er den varegruppe, der står for det største antal handler. Den samlede omsætning i danskernes e-handel steg med 25 % fra 2009 ( 32 mia.kr.) til 40 mia. kr. i 201

Andre ting der fremhæves i rapporten:

  • Unge under 25 år bruger færrest penge, handler mest i udlandet, og de køber tøj, bøger og downloads.
  • 50+-årige bruger mange penge på nettet og er storforbrugere af rejser og flybilletter.
  • Børnefamilier (25-50 år) storshopper tøj og sko
  • Voksne uden børn (25-50 år) køber oftere musik, film og spil end andre.

Trendsonline.dk har fået fat i hele rapporten, hvis du vil det samme kan du finde den på e-handel rapport

Skrevet af

Læs også

Top