Tanker på farten – hvem er de rigtige forskere

Hvis man løber rundt på en græsplæne og spiller fodbold hver søndag eller sidder på bænken i samme sportsgren er man så forsker? Hvis man er flyttet hjem for at være direktør for et større selskab som eksempelvis Københavns lufthavn, er man så forsker? Jeg vil ryste på hovedet, selvom jeg i førstnævnte eksempel kan mærke en fodboldfan sige ja – men mere om det senere.


Forskerskat for ikke forskere
Hvis man har været i udlandet nogle år så kan man slippe med at betale 26 % i skat i løbet af de første fem år man befinder sig i Danmark. Det er en god tanke, hvis der ikke var så mange smuthuller for fodboldspillere, dyre direktører og andre der har en høj løn i forvejen. Hvis ordningen kun var henvendt til folk, der kunne hjælpe Danmark med en bedre fremtid så ville det være fint, men hvis en bedre dansk fremtid er at have et par dyre fodboldben rendende rundt og vinde mesterskaber så er jeg meget i tvivl. Hvad forsker danske Jesper Grønkjær og Jan Kristiansen i?

Sådan sparer man 12 millioner i Skat
Tænk på alle de stærke kræfter vi kunne få til Danmark for det beløb. Hvis der var en iværksætterordning der ligesom forskerordningen gav startups muligheder for at ansætte rigtig gode medarbejdere, der kunne være med til at flytte deres startup mod et internationalt gennembrud. Nej, i stedet bruger vi 12 millioner på en direktør der skal lede Københavns Lufthavn de næste mange år. Ikke fordi vi skal vi skal køre en hetch mod Thomas Woldbye, men han er et godt eksempel på en skæv ordning. De sidste tyve år har han arbejdet i udlandet, og har i dag fået direktør stillingen og en økonomisk årlig besparelse på kr. 2,2 millioner over de næste fem. Hver eneste måned kan han stikke kr. 185.380 netto i lommen.

“Men hvis en bedre dansk fremtid er at have et par dyre fodboldben rendende rundt og vinde mesterskaber så er jeg meget i tvivl” tweet

Fodboldfan eller ej, så skaber forskerordningen en skævvridning
Som fodboldfan er argumentet, hvis der ikke er forskerordning så kan vi ikke tiltrække så gode fodboldspillere og det er garanteret rigtigt. Men hvis man kigger på muligheder, man har med de mange millioner af kroner der årligt bliver spildt på de 100 vis af forskere, så må det gøres bedre. Lad os få gennemgået systemet og finde frem til dem der virkelig forsker og gavner der danske samfund, og lad os flytte de mange millioner af kroner over til startups og give deres udlandske medarbejdere en gulerod for at arbejde i landet, og en af disse medarbejdere kunne være Gus hvis han ikke er flygtet ud af landet.

Skrevet af

Læs også

Top