Tangerine District – værktøjskassen til din startup

Mangler dit startup et sted, hvor man kan få værktøjer og blive en del af et forum der hjælper dit startup med at forbedre chancerne for succes. Der findes mange tjenester der hele tiden forsøger at give startups de rette værktøjer, vi har tidligere skrevet om Startupsteps.dk og vi mener også selv at Trendsonline.dk gerne skulle være med til dette. Nu er der kommet en ny dansk webtjeneste der stiller viden, software og meget andet til rådighed.

Man søger tit som startup et meget målrettet community der kan hjælpe den enkelte og her stiller Tangerine District en masse spændende ressourcer til rådighed
“Tangerine District er et online community for iværksættere og små virksomheder. I modsætning til andre online communities er dette rettet mod iværksættere, små virksomheder og dem som ønsker at hjælpe disse, og her får man udover adgang til et social netværk også adgang til software og integrerede tjenester. Det er f.eks. integreret linkedin opslag i CRM systemet og køb af virksomhedsinformation direkte i CRM systemet. Eller indskanning af post leveret direkte i dokumentarkivet som igen integrerer med CRM systemet”, siger Mikkel Kinnerup CEO bag Tangerine District.

Teknikken bag er gennemarbejdet og alt er programmeret i PHP, Java og jQuery med brug af store dele af open source projekter Joomla, eGroupware, Alfresco, Elgg og mange flere. Flere dele af Tangerine District er modificeret til at kunne afvikles på en multitenant infrastruktur hosted hos Amazon. Hele setup’et autoskalerer med brug af Scalr.net og flere andre teknologier.

100.000 brugere inden for et år
Teamet er noget af det vigtigste, især hvis man snakker med VC og andre eksperter, men hvem står bag Tangerine District?:

“Runar Lie og undertegnede står bag virksomheden. Vi har en ung udvikler på fuldtid og to studerende på teamet der begge arbejder med marketing. Derudover har vi en aktiv bestyrelse og en aktiv investorgruppe som blandt andet udgøres af Martin von Haller Grønbæk, Ove Holritz, og Boye Hartmann.

“Vi har lavet Tangerine District for at iværksætterne skal hjælpe hinanden i vores forum. Vi stiller viden, software, tjenester/rabatter, og netværket til rådighed”. “Vores målsætning er at have 100.000 brugere inden for et år. Vi fokuserer på Europa i første omgang men tror også på stor udbredelse i udviklingslande”, siger Mikkel Kinnerup

Et stærkt team fra starten er vigtigt
Der er mange muligheder før man lancerer en webtjeneste i fuld offentlighed og i denne periode af webtjenestens livscyklus kan en betatest hjælpe med at få de sidste detaljer på plads. Når webtjenesten er på plads gælder det om at komme i fuld gang med at bruge de sociale medier.

“Det er svært at få folk til at sige så meget, men vi analyserer brugernes adfærd og tilpasser systemet derefter”. Vi benytter meget de sociale medier, vi har en aktiv blog, og benytter meget Twitter. Facebook er vi også så småt i gang med”.

Trendsonline.dk kan godt lide at give vores læsere konkrete tips og trick og afslutningsvis er det interessant hvilke råd Tangerine District kan give til studerende eller andre med en startup i maven”

“Vær ikke bange for at dele din ide med andre – sørg dog for at bruge de etablerede fora/netværk så man mindsker risikoen for at komme i kontakt med de forkerte. Sørg for at bygge et stærk team fra starten. Også selvom du ikke kan give folk løn. Jo flere du har omkring dig der tror på ideen, jo større er chancen for succes”.

Trendsonline.dk er så heldige at vi har fået 500 invites til webtjenesten, som vi kan dele ud til vores læsere, hvis du er interesseret kan du efter først til mølle princippet klikke på følgende link.

Skrevet af
Top