Toiletapp.dk forbedrer toiletoplevelsen på Roskilde Festival

Roskilde Festival kører i øjeblikket en konkurrence om at lave den bedste og mest kreative app til denne Roskilde Festival. Trendsonline.dk har taget en snak med et søsterpar der ligger i kategorien kreativitet og synes der idé er så sjov at vi var nødt til at tage en snak med dem. Flere års dårlig toiletoplevelser og forgæves vandren frem og tilbage på festivalpladsen var nogle af nøgleordene til idéen.



Bag app’en står søskendeparret Kristine Jensen (20) & Tobias C. Jensen (23), der selv er ivrige festivalgængere og har været på Roskilde Festival de sidste fem år.
“Jeg er netop ved at tage min afsluttende eksamen på HF. Bortset fra det har jeg altid dyrket det kreative og været god til at få idéer, så jeg skal nu til at finde ud af, om det er den vej, jeg vil gå”, siger Kristine og Tobias fortsætter ivrigt “Jeg har fungeret som selvudlært programmør siden min tidlige ungdom. Efter gymnasiet kunne jeg som sproglig student ikke komme ind på datalogi-studiet, så jeg udnyttede min interesse for grafisk design og markedsføring og læste til multimediedesigner i stedet”, siger Kristine

“Jeg har nok altid haft en lille iværksætter-trang. I 2007 startede jeg mediebureauet Mediadk sammen med en ven, og det er stadig er meget aktivt. Jeg arbejder i dag også på udvikling af det online program ”Toolii”, som kommer til at indeholde en lang række værktøjer til sociale medier”, siger Tobias

RF11 er et initiativ fra Roskilde Festival der gerne vil se kreativ brug af apps til at forbedre oplevelsen på festivallen. Men hvordan hørte Kristine og Tobias om RF11 initiativet?
“Jeg hørte første gang om det på Facebook, så jeg gik ind på Roskilde Labs hjemmesiden for at se nærmere. Der var mange, der sendte idéer ind, men knap så mange, der så ud til at være i stand til at lave en færdig app. Derfor kontaktede jeg Tobias for at snakke lidt om mulighederne for at udføre nogle af mine idéer”, siger Kristine

Slamsluger app’en finder det bedste toilet
“Kristine nævnte, at hun havde en idé til forbedring af hele toilet-oplevelsen på Roskilde Festival. Vi har begge været gæster på festivalen i 5 år nu, og vi ved derfra, at mange mennesker bruger rigtig meget tid og energi på at finde toiletter, der er bare nogenlunde hygiejnisk acceptable. Det rygtes også tit, hvor ”Slamsugeren” har været sidst, fordi det som regel er de reneste toiletter. Det virkede derfor fornuftigt at lave en app, hvor brugerne kunne hjælpe hinanden med at vurdere forholdene, længden på køerne, og hvor Slamsugeren sidst var blevet spottet. På den måde undgår man at gå forgæves til den anden ende af festivalpladsen – en tur der nemt kan tage en 15-20 minutter.
Vi har også sørget for, at al vores data kun vises i en begrænset periode, så derfor får brugeren altid det nyeste indtryk af forholdene. Vi har desuden koblet den til Twitter-brugeren @Slamsugeren, så man nemt kan følge med i andres opdateringer, hvis man har sin smartphone på sig”, siger Tobias

Intuitionen sagde vi skulle gå efter toilettet
Det handler om at skille sig ud og der var andre ideer på banen til denne konkurrence, men da de føst begyndt at snakke om toiletoplevelsen så vidste de at det var den de skulle gå efter.

“I starten havde jeg omkring 4 ideer, som beskæftigede sig med events, musikken, maden og toiletterne. Vi blev enige om at satse på toilet-app’en, da det ikke var noget, vi havde set før, og vi mente, at den kunne blive rigtig nyttig. De fleste andre apps fokuserer jo på musikken, fordi det er den oplagte den af festivalen, men vi ville godt lave noget mere unikt. Desuden kunne det da også være enormt fedt at vinde billetter for at have lavet det og samtidig skaffe mere opmærksomhed til app’en”, siger Kristine

“Jeg har faktisk altid haft svært ved at lade være med at gå i gang med projekter, når der kom en god idé på bordet. Der er så mange muligheder på nettet i dag og så mange faktorer, der kan afgøre, om en app får succes eller ej. Især usability og user experience har altid tiltalt mig og kan virkelig dræbe et projekt, hvis det ikke er gennemarbejdet nok.
Det seneste års tid har jeg arbejdet sammen med flere andre på førnævnte Toolii, og vi har stadig tusind idéer til det. Vores mål er at kunne launche et færdigt produkt til august”, afslutter Tobias

Trendsonline.dk takker Kristine og Tobias for snakken med dem om deres meget unikke app som der er mange på festivallen der nok skal blive rigtig glade for. Trendsonline.dk glæder sig til at høre og se hvordan den bliver modtaget og ønsker Kristine og Tobias held og lykke med deres skridt mod startup himlen.

Skrevet af

Top