Scaleit – Dag 3 i Silicon Valley

Dette blogpost blev en del forsinket, men bedre sent end aldrig. Historien er stadig så god, at man får gåsehud. Hvis du ikke har læst de første to indlæg fra Scale.It turen i Silicon Valley, kan nummer et læses her og nummer to her.

Onsdag d. 8 – Day three

08.33. Vi er på vej i bussen til DLA Piper, et af de største advokatfirmaer i San Fransisco, og specielt kendt for deres ”iværksætter advokater” og viden omkring emnet. Det er et af de firmaer man går til, hvis man vil have kvalitetsrådgivning omkring partneraftaler, ventureinvestment, aquisition mv.

Morgenmaden er serveret, da vi kommer og Brad Gersich, partner i DLA Piper, står klar til at give os en ”advokat omgang” Silicon Valley style.

De hotteste emner er investeringsaftaler og aquisition. Brad fortæller hvordan DLA og de andre advokatfirmaer tager risikoer i start-ups. F.eks. hvis en start-up søger Venture Capital, så laver DLA ofte aftaler, hvor de kun bliver betalt for deres advokathjælp, hvis investeringen går igennem. Prisen bliver selvfølgelig derefter, men det er en kæmpe hjælp til start-ups, der arbejder på den første investeringsrunde.

“Men vores udvikling har vi beholdt i Danmark. De danske programmører er i verdensklasse, hovedsageligt fordi de kan tænke selv.” tweet

Next up er Martin Kahn fra Silicon Valley Bank. En af de største investeringsbanker i Silicon Valley.

Martin fortæller, de har mange af de tidlige facebookmedarbejdere som kunder. Personer der kom ind i firmaet så tidligt at værdien af den equity de havde fået i det sociale netværk, var steget sammen med værdien af facebook. Disse medarbejdere kom nu ned for at sælge en mindre del af deres equity, det fik de gerne mellem 20 og 30 millioner dollars for, hvorefter de forsvandt i et halvt års tid. Når de kom tilbage solgte de en mindre del mere og forsvandt et halvt år mere.

Det var også ofte disse typer der blev business angels. Personer der havde været med til at arbejde en start-up op, og som gerne ville have følelsen af at være med på et nyt projekt uden at skulle knokle 70 timer om ugen. De sad gerne med 50-100 mill. dollars som de ville ”lege” med.

Med den kommentar lukker Martin Kan af, og frokosten er serveret. Vi går ud for at nyde den californiske sol, som for første gang rigtig kommer frem siden vi landede i San Francisco.

“Start med at få politikerne til at forstå potentialet i det, for det gør de ikke. De siger at de gør, men sandheden er at de hellere vil have at Microsoft ansætter 100 nye medarbejdere end at du gør det i dit startup.” tweet

En succesrig dansker i Silicon Valley
Sidste speaker hos DLA er Martin Frid-Nielsen. Dansk iværksætter i Silicon Valley og manden bag Soonr. Martin starter med at fortælle om succeshistorien bag Soonr, hvordan han er kommet til hvor han, og firmaet, er i dag.

”Vi har en model hvor vores salgsafdeling og ledelsen sidder i San Francisco, der er ingen der overgår de amerikanske sælgere. Dem der tjener, mest i mit firma er mine sælgere, de tjener mere end jeg selv gør. Men vores udvikling har vi beholdt i Danmark. De danske programmører er i verdensklasse, hovedsageligt fordi de kan tænke selv. Eneste problem er, at de vil have for meget ferie,” kommer det fra Martin med et glimt i øjet.

Han fortæller om hvor godt modellen har fungeret, specielt med programmørerne i Danmark. Hovedsageligt fordi de danske programmører er så gode, men også fordi talent efterspørgslen i Silicon Valley er eksploderet de senere år, specielt på programmør fronten.

”Hvordan mener du Danmark kan blive bedre til at hjælpe start-ups og iværksættere?” spørger Søren fra Innovation Center Denmark.

”Start med at få politikerne til at forstå potentialet i det, for det gør de ikke. De siger at de gør, men sandheden er at de hellere vil have at Microsoft ansætter 100 nye medarbejdere end at du gør det i din start-up,” kommer det prompte fra Martin.

Man siger at man skal høre sandheden fra børn, men en dansk iværksætter, der er flyttet til San Francisco, kan nu også gøre det meget godt!

Efter en lille diskussion om det danske potentiale og de danske muligheder takker Martin af. Programmet strammer til igen.

Bussen er igen fyldt med iværksættere og vi har sat kursen mod Stanford University i Palo Alto.

Vi fik en timen til at gå rundt og se campus, og det var en oplevelse. Der var ingen sammenligning med de danske universiteter, det var ikke muligt, ligesom alt andet, så var campusset bare en helt anden liga end de danske.

De fleste af virksomhederne brugte tiden på at øve deres pitch. Vi skulle til Blackbox Mansion om aftenen, hvor vi for første gang skulle pitche foran en hel forsamling af advisors og investors.


Foto: Morten Bay / Berlingske Media

Blackbox Mansion venter
Med Stanford i bakspejlet bliver kursen sat mod vores næste, og sidste, destination i Palo Alto. Blackbox Mansion. Fadi Bisharas, og 13 andre unge iværksætteres hjem. Fadi har viet sit liv til at være iværksætter, angel og advisor. Han købte huset i Palo Alto, hvor man kan komme på venteliste til at bo i huset.

At kalde det et ”Mansion” er nok lige optimistisk nok. Det minder mest om det hus man forestiller sig at Mark Zuckerberg og de andre fra Facebook flyttede ind i da de kom til Palo Alto, og Blackbox Mansion har da også en pool.

“Bill Joos er blandt publikum. Han står i en hawai skjorte, med et skævt smil og giver tilfredse nik. Forbedringen er utrolig” tweet

Spændingen og nerverne begynder at poppe op hos de forskellige folk. Navid og jeg går rundt i haven og øver pitchen til Digroli. Bill Joos’s værktøjer har givet pote, den er tæt på at være lige i skabet.

Forsamlingen er ved at være der. Omkring 80 personer. Iværksættere, advisors og investorer.

Søren indtager ”scenen”. Området lige foran poolen. Byder folk velkommen og fortæller kort programmet.

Og vi er i gang.

Virksomhed efter virksomhed går op og levere en helt anden pitch end den vi hørte om mandagen. 1 minut. De er skarpe og de fleste sidder lige i skabet!

Bill Joos er blandt publikum. Han står i en hawai skjorte, med et skævt smil og giver tilfredse nik. Forbedringen er utrolig.

En, to, tre, network…
Da den sidste virksomhed slutter er maden serveret, og networking er igen i fuld gang. Alle danskerne render rundt og giver hinanden fif til hvem man bør snakke med, og hvordan man kan komme ind på personen. Vi er allerede blevet til et stort team på 32 iværksættere.

Det bliver mørkt, de fleste folk er smuttet, folk er udkørte efter endnu en lang dag hvor vores networkings evner igen blev sat på en hård prøve.

Læs også

Top