We are back – sommerferien er ovre

Efter 14 dage total offline fra mail og bloggen er vi tilbage igen. Denne gang med et endnu stærkere fundament, og med en klar plan for hvordan efteråret skal give os endnu mere traction og vise at vi kan positionere os som en meget velbesøgt blog i et smalt nicheområde som tech startups og online trends.

Nye ansigter på bloggen
Jos van Es, der allerede har bidraget lidt det sidste års tid, bliver ugentlig skribent på Trendsonline.dk. Han vil finde de gode og sjove historier fra ind og udland.

Lasse Chor som vi har nævnt flere gange på er desuden blevet en del af Trendsonline.dk. De næste mange måneder bliver han vores udsendte medarbejder / blogger fra Silicon Valley, ohh yeah. Her finder han de fede historier og alle de nyheder vi ikke må gå glip af. Desuden kommer der et nyt tiltag, men det kan vi ikke løfte sløret for endnu;)

Der er stadig plads til flere bloggere, så hvis du har lyst til at byde dig til og være en del af Trendsonline.dk, så smid en mail gennem vores form eller direkte mailadresse

Nu byder vi også snart på videointerviews
Vi har også opgraderet på tekniksiden. Trendsonline.dk er blevet de lykkelige ejere af et flipcam, dette skal sammen med resten af udstyret bruges så tit som overhovedet muligt. Vi starter ud med en række interview af flere spændende startups og den første vi har fået lavet en aftale med er Nabto, der har vundet den ene pris efter den anden.

Et andet tiltag der bliver implementeret i august er vores aktivitetskalender. Her vil du kunne finde alle de spændende arrangementer du kan gå til, om det er hos Foundershouse, CBS eller ASB eller lign så vil de være i vores kalender. Så hvis du ligger inde med et arrangement vi skal have med så giv os endelig besked her.

Vi håber I har nydt en super sommer, selvom solen og vejret ikke helt har været i sommermode, og er klar til at dykke ned i spændende historier om danske tech-startups og alt der rører sig i dette felt.

Skrevet af

Læs også

Top