Arkiver

Nyheder

Scaleit – opsamling og dag fire i Silicon Valley

Det er ved at være et stykke tid siden at de danske startups var i Silicon Valley gennem det super interessante projekt Scale It. Men vi synes stadig vi skal have afslutningen med på denne fantastiske tur. Vi var så heldige at have Morten Krarup derovre der har lavet en fortælling om de enkelte dage. Hvis du ikke har læst indlæggene så kan du starte her ved at læse de tre første. De to sidste kommer i dag, nedenfor links og det sidste kommer i morgen.

Det er en super fed inspirerende historie og for at løfte sløret så kommer der også en Scale It 2. Så klæd dig godt på, og find ud af hvad det er du går ind til, for det er virkelig rigtig godt for enhver startup. Rigtig god læselyst!

Scaleit – Dag 1 i Silicon Valley – En tur i poolen hos Bill Joost
Scaleit – Dag 2 i Silicon Valley – Walk out i Guy Kawasaki spotlight
Scaleit – Dag 3 i Silicon Valley – Black mansion venter

Torsdag d. 9 – Day four

05.30.. Efter 4 timers søvn står vi op for at pakke vores tasker, der skal checkes ud, for det er i dag vi forlader Palo Alto og tager til San Francisco, det ny ”place to be”. De seneste år er det blevet mere og mere populært at bo i storbyen. Den lille time nordpå fra universitetsbyen Palo Alto. Virksomheder som Twitter, Zynga og Yelp har alle valgt at blive i storbyen, samtidig med at der popper inkubatorer op over alt i byen, hvilket er en af de største grunde til at vi skulle til San Fran’.

Klokken 07.30 sidder vi alle i bussen igen. Networking kører langt fra lige så voldsomt som den har gjort de tidligere dage. Det stramme program, manglen på søvn og alle indtrykkene er begyndt at tærer på folk, og de fleste hiver lige 5 minutter mere ”søvn”, inden dagen rigtigt begynder.

Taskerne blev efterladt på hotellet for vi har lige to stop inden vi kører mod San Francisco. Innovation Center Denmark er det første stop.

Vi kommer ind på centret og hilser på et par stykker af de ansatte, vi har mødt de fleste af dem de sidste dage, og de har alle været utrolig hjælpsomme. Det er ikke noget ”kæmpe” center.. Nærmere et lille kontor. Vi bliver lidt ind i et af rummene hvor vi Bill Joos kommer igen. Bill havde været så imponeret over vores pitch udvikling fra dagen før at han gerne ville komme forbi igen,
og når det nu var ham så fik han lov.

En lille halv time efter os kommer Bill, storsmilende og i en rød t-shirt med et hvidt kors på midten.

”You guys have no idea how proud I am of you! You blew me away last night!” Altid godt at få ros fra Mr. Pitch.

Det Bill egentlig ville var at vise os en ”model” han har arbejdet på omkring ”Go-to-market” strategier og hvordan det påvirker investors.

I løbet af 30 minutter havde han fyldt en tavle med bokse, tekster og streger, visket det ud og fyldt den igen. 3 gange i træk.

En af de vigtigste pointer var ”Don’t tell the investor how big the whole market is, like the whole phone industry is €100 billion. Tell them how big your potential market is. Like the discount phone industry in Europe is €500 million. Thing is that it looks better to be 20% of a small market, than 0,1% of a big market.”

Da Bill er færdig kommer Jeff Snider også. Han vil lige have muligheden for at snakke med os inden vi forlader Palo Alto og dalen. Han fortæller om Startwings. Et projekt han startede for 2 år siden som hjælper iværksætter virksomheder, specielt med fokus på opstart i Silicon Valley, Søren, fra Innovations Centret, joiner og fortæller om de muligheder der også er for at sidde hos Innovations Centret og hvordan de to ting eventuelt kunne mixes.

Næste stop Googleplex
Efter en kort omgang af Jeff har vi igen småtravlt, næste, og sidste, stop i Palo Alto er Googleplex. Det 47.000 kvm2 store kontor kompleks, hvor Google har boet siden 2003.

Solen stråler fra en skyfri himmel, og det nærmer sig de 30 grader.. Det første vi ser da vi begiver os ind mellem de kæmpe bygninger er et træningshold der står og svinger med kettlebells ved siden af en tennisbane. Ikke det syn man forventer når første gang man træder ind hos et af verdens mest respekterede IT firmaer.

Det skal siges at jeg ikke på forhånd havde læst alt for meget op på Googleplex, havde hørt en del om måneden Google plejede deres
medarbejdere, men da vi kommer ind i ”court yarden” er jeg overbevist om at der er nogen der har taget røven på os. Midt på en græsplæne står der et skelet af en Tyrannosaurus rex svøbt ind i falske lyserøde flamingoer (vi fandt senere ud af at T-rex’en hedder ”Stan”) og midt i yarden sidder der en 500-800 mennesker og spiser, leger og nyder vejret. Hvis jeg ikke havde set det kæmpe ”Google” skilt da vi kom ind ville jeg have svoret på at vi var i en forlystelsespark for nørder.

Vi kommer ind i receptionen og får udleveret vores ”Visit Cards”, som vi selvfølgelig skal have for at kunne gå rundt på ”plex’et”. En ung gut fra ”Legal”, navnet på Googles jura-afdeling, kommer ind og præsentere sig selv. Han skal vise os rundt på området.

Det første vi bliver præsenteret for er et projekt nogle Google medarbejdere har lavet på ”kreative day”. Den dag om ugen Google medarbejdere SKAL bruge på alternative projekter, og helst det Google projekt de finder mest spændende. Projektet er 8 fladskærme sat på højkant i en cirkel, og i midten står der et 3-d styrings moduls til Google Earth. Når du står i cirklen har du altså Google
Earth hele vejen rundt om dig, meget sjov oplevelse at stå på sin private vej i København og kunne se hele vejen rundt.

Ved siden af, ovenover en trappe, og stadig inden for hænger der en kopi af Virgin Galatctic’s Space Ship One, i 1 til 1 format. Et lille samleobjekt som Eric Schmidt ved en fejltagelse købte fra en auktion og efterfølgende ikke havde plads til privat. I stedet hev de en væg ned Googles hovedbygningen for at få bukseret rumskibet ind og hænge i loftet.

Jeg er ikke længere sikker på om det minder mest om en forlystelsespark eller et galehus, men jeg kan li’ det.

Jeg snakker en del med vores rundviser fra Legal, som fortæller om hvordan ansatte hos Google ikke må have kontorplads mere end 134 fod fra et sted de kan få noget at spise, de skal jo helst ikke gå sukkerkolde. Samtidig bliver der serveret måltider 3 gange dagligt, der er ”laundry service”, så vasketøjet er heller ikke et problem, hvis du er i bil så er der folk ansatte til at checke oli, dæktryk, så du er sikker på at bilen er tip-top, der er fri adgang til diverse

træningsfaciliteter i ”plex’et” med et utal af personlige trænere og sidst men ikke mindst så må man gerne tage sig hund med på arbejdet. Vi så flere af disse firbenede kræ i den halvanden time vi gik rundt.

Google betaler for talentet
Oven i alt det er Google også et af de bedst betalte arbejdspladser i Silicon Valley, specielt for programmører. En standard startløn for en nyuddannet programmør ligger på $150.000, altså på den pæne side af 750.000 DKK. Vi får at vide at Google selvfølgelig står godt, men at hovedårsagen til alle disse fordele og specielt den relativt høje løn er baseret på den store efterspørgsel
der er på programmører i Silicon Valley.

Da vi igen står foran ”Stan” i court yarden takker vores guide af og turen går lige kort tilbage til hotellet for at hente vores baggage. We’re off to San Francisco.

De fleste bruger turen på at få et lille hvil. I aften går det igen løs. Vi skal til networking arrangement hos I/O Ventures. En Inkubator, et kontorfællesskab og en café i samme bygning og samme ”rum”.

På vej mod San Fran’ ser vi dog noget der sætter den sidste statement fra vores Google guide i perspektiv. En kæmpe motorvejs billboard med en reklame fra Groupon, at de hyre programmører der kan programmere i Ruby on Rails. ”Stor efterspørgsel på programmører” var vist lidt en undervurdering.

Så skal der pitches igen
Da vi ankommer til San Francisco har vi to timer til lige at slappe af og gøre os klar til I/O Ventures. Pitchene er blevet øvet endnu mere siden dagen før, for at få dem så tæt på perfekte som muligt, i aften er der også investorer og folk med de rette connections.

Blandt mentorene hos I/O Ventures kan der nævnes, Kevin Rose, founder af digg, Aaron Patzer, founder af mint, Akash Gard, co-founder af twitter, Jawed Karim, co-founder af youtube, Mike Arrington, founder af Techcrunch, og listen bliver ved.

Det er med andre ord San Franciscos og Silicon Valleys elite, der er klar til at hjælpe de virksomheder der sidder hos I/O Ventures, og de fleste er private venner med partnerne i I/O som er der i aften. De 4 partnere er dog heller ikke
hvem som helst selv.

Aber Whitcomb, co-founder af MySpace, Ashwin Navin, co-founder af BitTorrent, Jim Young, co-founder HOTorNOT.com og Paul Bragiel co-founder af Lefora.

Da bussen kører mod I/O Ventures bliver vi dog lidt i tvivl om vi er havnet det rigtige sted. Det ligner mest af alt Nordvest på en dårlig dag, og da vi kommer frem til adressen bliver vi ikke mindre forundret, udefra ligner det mest et aflagt bilværksted.

Da vi træder ind af døren er det dog et helt andet syn der møder os. Et stort åbent rum, med en fed casual stil møder os, og det eneste der skiller caféen fra inkubatoren og kontorfællesskabet er en skillevæg der kun går halvt op til loftet. Paul er den første person der kommer over og siger velkommen, utrolig sympatisk fyr. Efterfølgende går vi rundt og hilser på de forskellig virksomheder der er en del af inkubatoren, ikke overraskende er det stort set kun tech.

I løbet af en lille time er det relativt store rum allerede godt fyldt op med netværksivrige personer, som altid er de færreste oprindeligt fra San Francisco, langt de fleste er tilflyttere og overraskende mange kommer fra
andre steder end USA.

Paul og Søren indtager scenen og byder folk velkommen, introducere kort hinanden og i løbet af 5 minutter står den første danske startup og er klar til at pitche.

Det hele sidder lige i skabet, den ene pitch efter den anden bliver serveret som var det afslutningsaftenen på et 3 måneders accelerator program. Klapsalver går amok, folk high-fiver. Det er som om det hårde program, alle indtrykkene, overtrætheden – alt går op i en højere enhed og akkumulere i de 60 sekunder vi hver har på scenen.

20 minutter, og 17 pitches senere, har vi alle fyret vores sidste ”Public Pitch” af for denne gang i Silicon Valley. De næste 2 timer fortsætter networkingen som hos Black Box Mansion. Investorer og advisors forsvinder stille og roligt, og for at klemme det sidste ud af aftenen smutter de fleste af os videre på en lokal bar. Aftenen er officielt slut, og vi har kun en halv dag tilbage af TRYscaleIT.us.

1 kommentar

Skriv et svar