Scaleit – dag fem i Silicon Valley

Så er vi ved at nå til vejs ende med den super inspirerende til til Silicon Valley. Morten Krarup Kristensen var vores skribent og har draget os med ind i mange af de fede oplevelser de havde derovre. Læs det sidste indlæg nedenfor og glæd dig til Scale It 2.

Scaleit – Dag 1 i Silicon Valley – En tur i poolen hos Bill Joost
Scaleit – Dag 2 i Silicon Valley – Walk out i Guy Kawasaki spotlight
Scaleit – Dag 3 i Silicon Valley – Black mansion venter
Scaleit – Dag 4 I Silicon Valley – En dino og Googleplex

Friday d. 10 – Day five

08.00, den sidste dag i scaleIT programmet, den første dag hvor vi kan sove nogenlunde længe og også den korteste dag i programmet.

Folk samler sig stille og roligt ude foran hotellet, det er tydeligt at folk er udkørte. Om det er de sidste fire dage eller om det er tømmermænd fra aftenen før er svært at sige, muligvis en blanding.

Vi begiver os roligt ned mod vores første destination, The HUB. Et netværk og kontorfællesskab, som også har et kontor i København.

Lokalerne er helt kanon! Ligesom I/O Ventures er stilen holdt casual, lidt ”garage” agtigt, men med fede møbler, mødelokaler og de obligatoriske paller, stablet som borde og bænke

Der er 160 personer tilknyttet The HUB i San Fran’, men de fleste kommer kun dumpende en gang i mellem.

Vi bliver placeret i et lille mødelokale, der meget passende hedder ”The Garage”.

Christian Blomberg fra Podio og en dansk iværksætter som arbejder fra Innovation Center Denmark er kommet ind til en panel diskussion med Søren og resten af holdene. Emnet er ”Next steps towards Silicon Valley”.

Diskussionen kører på hvad vi kan og skal gøre herfra, hvis vi vil til USA, helt basic. Hvordan man bærer sig ad med visa, do’s and dont’s omkring at flytte herover og hvem man skal kontakte.

En af hovedpunkterne er, at man ikke selv skal begynde at søge om at få visa.

”Hvis du først søger selv, og din ansøgning bliver rejected så er du locked out i en årrække. Det er derfor kritisk at du sørger for at få det gjort rigtigt første gang! Så få nogle professionelle på der har forstand på at søge visa, specielt i USA. – Du skal ikke prøve på at søge det selv!”

Efter panel diskussionen går turen videre til Zendesk. 410 Townsend, et område der også er kendt som SoMA, South of Market st., et hipt sted for startups i San Francisco. Twitter ligger lige rundt om hjørnet og Yammer og Eventbrite sidder i samme bygning som Zendesk.

”Velkommen til!” Mikkel Svane, CEO af Zendesk er den første person til at tage i mod os i det lille møde lokale.
De fleste har nok hørt om Zendesk før, men til dem der ikke har så er Zendesk en online support service der bliver brugt af fimaer som Opentable, Adobe, Groupon, Sony Music m.fl.

Da Zendesk flyttede til USA for nogle år siden tog Mikkel hele familien med, og det meste af Mikkels foredrag er igen relateret til hvordan man bærer sig ad med at tage skridtet til USA, denne gang også med familien som et af hovedpunkterne.

Fra SoMA går turen til en lille park midt i byen. Den californiske sol skinner fra en skyfri himmel, og vi har for første gang lidt tid til at sidde og nyde det gode vejr.

Efter en lille halv time kommer der en ung gut over og hilser på Søren, hvor efter han introducere sig selv. Torsten Kolind. Tidligere direktør for Venture Cup og nu CTO for YouNoodle. Et globalt iværksætter netværk. Torsten står kort og fortæller lidt om sig selv, hans vej fra bioteknologi til iværksætter i Silicon Valley. Vi går over til YouNoodles kontor som ligger lige rundt om hjørnet.

3 meter høje to-do lister
Vi kommer ind i hvad der ligner et gammelt værksted, som er gjort i stand og nu fyldt med borde, stole, sofaer og trommeudstyr… Som så mange gange tidligere på vores tur er det ikke ligefrem hvad vi havde forestillet os. Det minder mest af alt om en blanding af et kontorfællesskab og en ungdomsskole.

De 3 meter høje vægge ved sofa-området er tapetseret med posts-its med arbejdsopgaver og sammen med en stige udgør det YouNoodles svar på et task-management system. Relativt lavpraktisk vil de fleste nok mene, men Torsten understreger at det fungere perfekt. Specielt det visuelle med at alle tydeligt kan se hvor langt alle er i ugens opgaver, har vist sig uvurderligt for YouNoodle.

Jeg kunne forestille mig at det også giver et meget godt kick til mandagsmøderne at se Torsten hoppe rundt på en stige i 3 meters højde.

Vi hopper igen hurtigt over i et diskussionspanel. Denne gang mere omkring hvad Danmark og den danske regering kan gøre for at forbedre forholdene for iværksættere, og for at få flere iværksættere.

Til sidst spørger Torsten ind til vores oplevelser og vores ”feedback” på de sidste 4 ½ dags intensive program, og alle er enige om at det har været over alt forventning. Eneste ”men” der kommer er at programmet godt kunne spredes over nogle flere dage, da det har været meget presset, hvilket Søren også er helt enig i.

Efter at vi har siddet og snakket frem og tilbage i en lille times tid nærmer klokken sig 15.00. Tidspunktet hvor Søren og resten af Innovation Center Denmark ikke har mere på programmet. Vi går tilbage til parken hvor vi sad tidligere. Try.ScaleIT.us 2011, er ovre.
Efter 5 dages intensivt program hvor har sparet med, blevet introduceret for, diskuteret med, Silicon Valley advisors, investors, og succesfulde iværksættere står vi og udveksler telefonnumre, emails og facebook navne.

Tid til at lege turist
Navid og jeg bliver hængende indtil lørdag aften, vi har fået booket et par møder i løbet af ugen som vi skal til, og så bliver der forhåbentlig en lille chance for at lege turister.

Try.ScaleIT.us var ikke bare en af de fedeste oplevelser vi har haft. Det var også en af de strategisk vigtigste beslutninger vi har taget i firmaet, og de obligatoriske 3 måneder man skal bruge på at sparke gang i investment og forretning i USA, kan vi efter alt at dømme forkorte til 2 måneder, efter kun 5 dage.

Jeg vil slutte af med at takke alle involveret, de andre virksomheder og specielt en kæmpe tak til alle fra Innovation Center Denmark i Silicon Valley for den mulighed de har givet os. Vi kommer snart tilbage og hilser på, næste gang forhåbentlig for at blive.

Vi takker Morten og Digroli for deres super interessante historie som de har delt her på Trendsonline.dk. Hvis man er interesseret i endnu mere om Silicon Valley så følg bloggen for vi vil jævnligt komme med nyt i samarbejde med vores udsending Lasse Chor

Skrevet af

Læs også

Top