Arkiver

Nyheder

Techstars deltager: Holdet er vigtigere end idéen

Et stærkt hold, og et solidt netværk var hovedårsagerne til at film-anbefalingsservicen Shelby.tv kom igennem nåleøjet til Techstars, og fik adgang til seed funding og mentorguldkorn.

”Da vi ansøgte til acceleratorprogrammet, var vores stærkeste kort, at vi havde støtte fra folk i Techstars organisationen. Støtten kom mest af alt på grund af vores team, frem for vores idé.” fortæller en af stifterne bag Shelby.tv.

Med deltagelsen i Techstars har holdet fået suppleret deres netværk, med en masse ”ansøgere og deltagere, der alle er passionerede, energiske entreprenører, der vil hjælpe andre med at bygge ekstraordinære firmaer.”

Mentorerne talte erfarne VC’s som Fred Wilson og Jerry Colonna, der i deres rådgivning af Shelby.tv’s stiftere, altid understregede at det var deres eget firma, og at de selvfølgelig havde final say, og selv skulle træffe de afgørende beslutninger.

Techstars topper en nylig offentliggjort liste over amerikanske accelerators, og programmet er et af de mest eftertragtede, hvis man som entreprenør vil omsætte idéer til virkelighed.

Blandt faktorer der gør at Techstars topper acceleratorlisten, nævnes deres hands on approach, og konkret og relevant rådgivning til deltagerne. Det er heller ikke et minus at deltagerne får adgang til uundværlig startkapital, og muligheden for et kæmpemæssigt netværk i verdensklassen.

Shelby.tv er stadig i stealth mode, men beskriver sig selv som en ny måde at opdage webvideo på. Tjenesten samler alle de videoer dine venner deler via sociale medier som Twitter og Facebook, og serverer dem i en samlet kanal, hvilket skulle føre til en bedre oplevelse for seeren.

Dette blog post er en del af vores samarbejde med HumanIPO. I denne fokusserie interviewer vi en række internationale inspirationskilder til din startup. Vi har fokus på internationale startups der har været igennem et accelerator program.


Skriv et svar