Så er vi landet i Silicon Valley

Trendsonline.dk er med på en inspirationstur til Silicon Valley, juhuu. Sikke et program der venter forude. 11 timer i fly og vi kan sætte fødderne på amerikansk jord. 13 iværksættere med fokus på IKT eller bare med på turen for at samle inspiration. Af deltagere kan nævnes en der arbejder på en app så folk nemmere kan tabe sig, en der har gang i et stort animationsprojekt indenfor medico og meget mere. Trendsonline.dk er med for at dække turen i flere henseender; Først og fremmest skal vi dække turen til iKraft og Incuba Science Park, der har været så venlige og inviterer os med og selvfølgelig skal vi også dække turen så godt som muligt på Trendsonline.dk.

Vi skal besøge Podio, Memolane, lære om Lean Startup, få pitchingtræning af Bill Joost, hvis man ikke kender ham, er han en af de bedste i verden til denne discipling. Så skal vi et smut forbi Googleplex og hilse på dinoen, inspireres til en TedX event og meget meget mere.

Hvis alt flasker sig, så skal vi også lave vores første Silicon Valley By Night direkte fra San Francisco, sammen med Lasse Chor fra Innovation Center Denmark. Denne gang er det ikke noget med at sidde på en Skype forbindelse og jamme. Nej, dette bliver lige fra Lasses lejlighed med god udsigt udover bay area. Glæd dig!

Trendsonline.dk er sikker på at alle der er med på iKraft turen, sad i flyet for få timer siden og spændte og klar til at få en på opleveren.

Vi takker igen iKraft for denne mulighed og selvfølgelig Incuba Science Park, der er stedet hvis man er IKT startup. Silicon Valley here we come!

Skrevet af

Læs også

Top