Blog: Fordele ved online vs. traditioner

BLOG: Verden går ikke længere op i ”i går” – det handler om i dag og i morgen. Det er stærke og enormt kraftfulde kræfter, som er på spil online. Hvor virksomhederne før i tiden kunne sælge hvad som helst til forbrugerne, skal virksomhederne i højere grad tænke sig om og gøre det godt – gøre indtryk og skille sig ud på markedet på faktuelle egenskaber.

Skrevet af: Toke Kruse

Ifølge indlæg får du indsigt i, at forbrugerne køber med hjernen, og virksomheder bør overveje at droppe bindinger fremover og interagere ærligt med forbrugerne.

Tre kerneelementer i en sund online-virksomhed

Hvis virksomhederne arbejder aktivt med følgende områder, kommer brugerne og de bliver. 1. Kundeservice – plej og informér forbrugeren, så de tydeligt kan se den værdi, der skabes 2. Positiv – overvej at fjerne ”negative” forpligtelser over for forbrugeren 3. Ærlighed – virksomhederne skal være reelle og ærlige   De online-virksomheder, som forstår de tre kerneelementer for en god online-forretning, vil se en strøm af kunder, som ikke blot betaler prisen, men også bliver loyale og tilknyttet til virksomheden og tilmed kommer igen. En verden åbner sig, hvor bindinger og ligeglade kunder er fortid.

Hvis virksomhederne arbejder aktivt med følgende områder, kommer brugerne og de bliver. 1. Kundeservice – plej og informér forbrugeren, så de tydeligt kan se den værdi, der skabes 2. Positiv – overvej at fjerne ”negative” forpligtelser over for forbrugeren 3. Ærlighed – virksomhederne skal være reelle og ærlige   De online-virksomheder, som forstår de tre kerneelementer for en god online-forretning, vil se en strøm af kunder, som ikke blot betaler prisen, men også bliver loyale og tilknyttet til virksomheden og tilmed kommer igen. En verden åbner sig, hvor bindinger og ligeglade kunder er fortid.

Forbrugeren køber med hjernen

Hvor forbrugeren før i tiden i høj grad købte og derefter brugte, kan de som oftest teste, inden de beslutter sig for, om de vil købe. Forbrugerne er fornuftige, og hvis online-virksomheden respekterer dem, køber de igen og igen. TechCrunch skrev den 20. november 2011, at tiden er ovre med impulskøb, der ifølge rapport fra Deloitte fastslår, at ca. 80 % af folk ved, hvad de skal have inden de ankommer til en forretning – de har afsøgt markedet og blevet klog på, hvad der indfrier deres behov. Online-virksomheder kan udnytte denne viden og hjælpe forbrugeren med at vælge ens produkter frem for konkurrenten baseret på fakta og konkrete fordele. F.eks. i form af direkte faktuel sammenligning med konkurrenterne. Herigennem skal virksomheden være endnu bedre til at lære at synliggøre den værdi, som de skaber for forbrugeren.

Ingen binding mere

Hvor der f.eks. i nogen brancher stadig hersker op til 12 mdr. bindinger, har andre brancher set lyset og sammensætter produkter efter brugernes ønsker og præmisser. Dermed udviser virksomhederne høj tillid til deres brugere og viser nye brugere vejen til deres produktsortiment. Det kan kun lade sig gøre, hvis virksomheden er ærlig, og de arbejder hen i mod at være branchens bedste. Det er effektivt at skilte med fx ”30 dage gratis” eller ved at undlade at have bindinger. Sådan sendes der et klart signal til brugerne om, at virksomheden konstant skal have fokus på at optimere deres forretning og lytte til brugerne på ærlig vis – at de tør sætte bindingerne over styr. Forbrugeren kan praktisk taget gå fra den ene dag til den anden, hvis de ikke lever op til forbrugerne – det er også en måde at holde virksomhederne op på det, som de markedsfører sig med.

Opsummeret – sådan skaber du værdi

Sørg for at have en sublim kundeservice, hvor virksomheden taler med forbrugeren i øjenhøjde og fortæller dem, hvilken værdi virksomheden skaber for dem. Dernæst skal forbrugeren have mulighed for at teste produktet og blive forsikret om, at virksomheden overholder det, som de lover. Lykkes det, fremstår virksomheden ærlig og reel og dermed opnås loyale kunder. God vind med din online-virksomhed!

Toke Kruse, gæsteblogger på Trendsonline.dk  Toke Kruse er en erfaren iværksætter, som er medstifter af blandt andet Billy’s Billing – online regnskabsprogram. Han er desuden forfatter af bogen ‘Den geniale iværksætter’.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

Top