Interview med LittleBeacon – Christer Jensen

Din virksomhed har 150 sælgere, som med hvert sit medie indsamler forskellige ordrer, der skal ekspederes fra lageret og ud til kunderne. Et scenarie som kunne indbyde til en større, kompliceret it-løsning. Men her er der hjælp at hente hos startup’en LittleBeacon, som tilbyder virksomheder at samle og sikre alt løbende information i ét system, der kan tilpasses den enkelte kundes behov.

   
Denne artikel er en del af vores content-partner program og er bragt til verden i samarbejde med Microsoft Bizspark. Programmet der kan hjælpe din startup og er et tre årigt forløb, der giver adgang til Microsoft produkter, netværk og meget mere, se mere på Bizsparks hjemmeside

LittleBeacon startede op i 2009, da virksomhedens CEO Christer Jensen valgte at frasælge sin gamle konsulentvirksomhed.

”Jeg så, at man konstant blev ved med at sælge konsulenttime efter konsulenttime efter 80/20-reglen, hvor man bruger 80 % af budgettet til teknologi og framework og kun efterlader de sidste 20% til løsningen af slutbrugerens behov”, fortæller Christer Jensen, der i 15 år har arbejdet i konsulentbranchen inden for it-løsninger.

I stedet ville han gerne genbruge det, der allerede fungerede godt og levere det som et standardprodukt, der kan tilrettes virksomheder. Det blev til et softwaresystem, der gør det nemt at lave mobile løsninger til virksomheder, der har problemer med at håndtere for eksempel deres lager, services eller salg.

Systemet har blandt andet en business Intelligenc og device management – pakke, som også tager højde for, hvordan man bedst muligt sikrer dataen og kan analysere den. Samtidig har LittleBeacon sørget for at, at det nemt at eksponere dataen ud på en medieplatform, hvor brugeren føler sig mere hjemme.

”Vores produkt kan eksponeres ud på en nem og lækker måde til alle mobile enheder. Det vil sige, at det kan både være til iOS-, Android- og Windows mobile enheder, og til smartphones eller tablets afhængig af, hvordan kunden helst vi have det”, forklarer Christer Jensen og fortsætter:

”Lastbilchafføren skal måske have en enhed, man kan tabe på jorden 10 gange, mens sælgeren i slips og jakkesæt hellere vil have en iPad. Vores system er derfor bygget op som en ’open source’ som kan kundetilpasses af vores partnernetværk.”

En af LittleBeacons kunder er for eksempel den danske virksomhed Kruuse Industry, som har 150 sælgere i marken, der indhenter salgsordre ved hjælp af LittleBeacon. De bruger også LittleBeacon hos deres slutkunder, så de, i stedet for at skulle gå ind på en hjemmeside, får en PDA udleveret, hvor de fra hyldekanten kan scanne og gå direkte ind og bestille nye varer online.

Udfordring at gå fra idé til salgskanal
LittleBeacon har i dag 10 ansatte, hvoraf de fleste har en baggrund som systemudviklere.

”Vi er af den gamle skare inden for IT, som hjalp kunder med at få løst at få løst deres problemstillinger. Så vi kommer med en masse praktisk erfaring fra hverdagen i stedet for en masse teoretiske modeller. Det giver os en klar konkurrencefordel, fordi vi ofte ved, hvordan andre virksomheder gør i dag”, fortæller Christer Jensen.

Den største udfordring for en startup som LittleBeacon har derfor været at opbygge en salgskanal.

”Vi kan som teknikere godt synes, at det her er en rigtig god ide, men noget andet er at overbevise verden om, at det er en god ting”, siger Christer Jensen, der ikke søgte en investor, men startede LittleBeacon op for sin egen kapital.

Samarbejde med Microsoft og udsigt til et amerikansk marked
Fremtiden for LittleBeacon ser positiv ud, og de håber snart at kunne udvide deres marked fra Europa og til USA, hvor de lige nu har en repræsentant, der sælger deres produkt på det nordamerikanske marked. Derudover har de godt samarbejde med Microsoft, som giver dem gode muligheder fremover.

”Microsoft gør en kæmpe forskel for os ved for eksempel at pitche os både eksternt og internt. Det gør det klart nemmere at overbevise kunderne om vores produkt”, siger Christer Jensen.

Han har også været glad for Bizspark, som ved at stille software til rådighed, har gjort det muligt at komme i gang på en nem og simpel måde.

”Bizspark har været en klar fordel os, fordi vores omkostninger har været overkommelige”, siger Christer Jensen, der også gerne vil møde andre Bizspark-samarbejdspartnere det næste år.

Hold fokus på det du er god til
Som erfaren iværksætter har Christer Jensen et klart råd til andre, der drømmer om at springe ud som selvstændig.

”Mit bedste råd er, at man lægger en strategi. Man skal være sikker på, hvad man gerne vil og så holde et klart fokus på det både før og under processen. Man skal med andre ord ikke afvige fra det, man har besluttet sig for. For i det øjeblik, at du mister øjet for målet, så mister du også succesen. Vi har selv forsøgt at bevare vores mål og holde et skarpt fokus på det vi er dygtige til at gøre og så søgt samarbejde derfra”, siger Christer Jensen.

Trendsonline takker for dette interview med LittleBeacon, der ser ud til at fået hul på et stort marked inden for it-løsninger. Det bliver spændende at følge dem fremover, og se om de slår igennem på til det amerikanske marked.

   
Denne artikel er en del af vores content-partner program og er bragt til verden i samarbejde med Microsoft Bizspark. Programmet der kan hjælpe din startup og er et tre årigt forløb, der giver adgang til Microsoft produkter, netværk og meget mere, se mere på Bizsparks hjemmeside

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Cloud, Sky? Hvordan kommer du igang « ISV Partner siden

Top