Admaze.ly får investering fra SEED capital

Vi stødte på dem første gang til Startup Weekend i København i november, og har fulgt dem siden. I dag kan vi sammen med ArticStartup fortælle, de er kommet meget langt siden november, og vi kan i dette interview afsløre, de lige har modtaget investering fra SEED Capital.

Admaze.ly giver gennem en ny platform, små og mellemstore webshops, mulighed for at lave en online annoncering på en ny måde.

“Vi giver de små og mellemstore webshops mulighed for at lave meget effektiv og avanceret målretning af sine annoncebudskaber på en enormt nem måde. Noget små annoncører hidtil har været afskåret fra at gøre fordi det har været for svært, for tidskrævende og for dyrt”, siger Peter Vilsholm Therkildsen Schlegel der er medstifter af Admaze.ly og fortsætter: tweet

“I første omgang har vi bygget et produkt, der lader vores kunder lave ”retargeting”. Retargeting er kunsten at kunne observere en besøgende i en webshop, der har set på et (eller flere) produkter men forlader shoppen uden at købe noget. Det sker for 98-99% af alle besøgende. Retargeting er derefter et spørgsmål om at kunne identificere den tidligere besøgende når vedkommende besøger f.eks. et nyhedssite og herefter vise en annonce fra webshoppen”. tweet

“Retargeting er sindssygt effektivt og giver gennemsnitligt 3-400% bedre klikrater end almindelige annoncer”. tweet

10 års erfaring fødte ideen
Peter har arbejdet med marketingstrategi og teknologi for store virksomheder i Danmark og Europa i mere end 10 år, og har konstant haft fokus på at være cutting-edge med alt det sværeste og nyeste. Det at overbevise kunder om at følge med, har altid været en udfordring også selvom det har været store marketingafdelinger. Tidligere skulle de investere meget tid og energi for at få det maksimale ud af ny teknologi.

“Jeg fik lyst til at lave noget der kunne skabe værdi for mange flere virksomheder og hvor man ikke skulle have et 10-mand stort team for at komme i gang. Og da jeg samtidig har en stor forkærlighed for ehandel, var det dér jeg begyndte at fokusere.” tweet

“Marketing og annoncering er ét at de områder hvor mindre virksomheder virkelig halter bagefter. I virkeligheden består 99 ud af 100 virksomheders marketingstrategi i at have en halvdårlig AdWords kampagne. Så det var dér idéen opstod. At hjælpe online butikker med at få styr på deres marketing på en nem og enkel måde.” tweet

Hvem er med i teamet?
Det er de fire stiftere: David Björklund, Sylwia Erhardt-Bednarska, Søren Holbech Nielsen og Peter Vilsholm Therkildsen Schlegel der står bag Admaze.ly. Peter lavede først en en prototype, som virkede lovende men skulle selvfølgelig bruge en teknisk cofounder. Peter fik kontakt gennem Twitter til David, som nu er med på holdet som backend udvikler. Sammen snakkede de over Skype et par timer og blev enige om at prøve at arbejde på projektet et par uger. Så David fløj ned fra Stockholm og flyttede ind på gæsteværelse. Og dér endte han så med at bo i fire måneder. Sylwia kendte Peter perifært gennem fælles venner, og hun var indstillet på at forsøge sig ud i et startup. Sidenhen kom Søren ombord for at arbejde sammen med resten af teamet. Han har en ph.d., i artificial intelligence og machine learning og kan hjælpe med at anvende hyper-avanceret kunstig intelligens til at forenkle brugernes arbejdsgange, der normalt er tidskrævende og trivielle.

“Nu hvor vi har rejst penge har vi hyret yderligere fire personer, der starter over de næste par måneder. Alle sammen nogen vi har brugt meget tid og energi på at finde og kvalificere. Jeg har været ekstremt kræsen fra dag ét. Jeg har på første hånd oplevet, hvordan et middelmådigt team kan ødelægge en god idé. Alle de fire vi har rekrutteret nu er exceptionelt dygtige, men det har også taget tid at finde dem. Den kræsenhed og evne til at samle de allerdygtigste mennesker omkring os var også en af årsagerne til, at vores investorer havde mod på at backe os.”, udtaler Peter Vilsholm Therkildsen Schlegel. tweet

“Vi har fulgt denne startup længe og det er et godt stykke tid siden, vi har set en startup med et team, der har sådan et talent”, siger Niels Vejrup Carlsen fra SEED Capital. tweet

Investering fra SEED
Da Admaze.ly var klar, blev der taget en kvalificeret dialog med en række investorer. De præsenterede dem for en tidslinje, for hvornår de skulle modtage term sheets (eller afslag på at de ville investere). I løbet af dette forløb fandt de frem til det rette match og kunne på den baggrund forhandle terms på plads med SEED som lead investor og efterfølgende med de to business angels, Martin Bochineck og Christina Rind Helsbro, der også deltog i funding runden.

“Vi lancerer første ”rigtige” version af vores produkt i maj. Så de næste par måneder handler om at sikre en bygge-lære-bygge-lære proces med enormt korte iterationer. Vi skal sikre, at vi har bygget ting der virker og som vores brugere forstår og værdsætter. Og så ellers ændre de ting der skal ændres. Hurtigt”, siger Peter Vilsholm Therkildsen Schlegel tweet

“Samtidig med det skal vi begynde at sælge mere struktureret. Det er jo nemt nok at få et par kunder gennem dit netværk, men når du skal have 50 kunder kræver det fokus og effektivitet. Så god gammeldags kanvas salg i kombination med PR”. tweet

Det er vigtigt at få styr på de interne processer, der gør Amaze.ly i stand til at fordoble teamet uden at alting ender med kaos. Der arbejdes i SCRUM i dag, men Peter mener at de skal være langt mere strukturede. Dokumentation og en klar filosofi for hvor Amaze.ly skal hen er yderst vigtigt, så de næste tre måneder kommer den til at stå på lacering, salg og processer.

Trendsonline.dk glæder sig til at følge Admaze.ly og vil som altid lave et opfølgende interview.

Skrevet af

Læs også

Top