Podcast # 80 – Interview med Søren Halskov Nissen – Click A Taxi

Den danske startup Click A Taxi har ambitioner om at blive verdens største taxibestillingsplatform på meget kort tid. Med en agressiv udrulningsstrategi skal taxi-app’en fungerer i hele Norden, Vesteuropa og USA i 2012 – og senere følger Sydafrika, Østeuropa, Asien og Australien.

CEO og stifter af Click A Taxi – Søren Halskov Nissen – er i år blevet udnævnt af Berlingske Business til at være en af de 100 store talenter med potentiale til at blive fremtidens stjerner i dansk erhvervsliv. Og her på trendsonline.dk har du nu muligheden for at få et sjældent indblik i hvordan den spændende iværksætter tænker og hvordan han med sit team vil erobre verdensmarkedet med Click A Taxi.

På smartphonen er Click A Taxi en ekstrem simpel app med kun få funktioner. Men når man kigger ned i motorrummet er det et imponerende og omfattende setup, hvor 12 medarbejdere i København og et internationalt callcenter i Rumænien sørger for at levere din taxi til tiden.

Idéen til app’en opstod, fordi Søren Halskov Nissen, som forretningsrejsende i hele verden, var afhængig af hurtig og nem taxi-booking, men han oplevede altid, at det var irriterende at skulle bruge tid på at finde nummeret på det lokale taxiselskab. Så derfor lavede han Click A Taxi. Tilsyneladende var han ikke den eneste med det behov idet over 60.000 nu har downloadet app’en.

Som det første medie har Trendsonline.dk fået æren af at lave et podcast-interview med Søren Halskov Nissen. Nicolai Danmark Johannesen (@nicolaij) mødte Søren i Click A Taxi’s ydmyge erhvervslokaler på Nørrebro i København, hvor vi fik lov til at kigge ind i motorrummet til en snak om strategier, forretningsmodeller, eksekvering, produktudvikling og PR-strategier. Hør bl.a. om:

– Hvordan får man ansat de dygtigste folk, når lønnen er lort og arbejdstimerne fordobles?
– Hvordan Click A Taxi håndterer pressestrategien, og hvordan det lykkes at få Lars Løkke Rasmussen til at kommentere på app’en ifm. et PR-stunt.
– Hvorfor Click A Taxi havde succes med at lancere app’en på et launch-party?
– Hvorfor man ikke skal være fedtet med ejerskabs-procenterne, når man leder efter co-founders?
– Hvad gør man, når de vigtigste samarbejdspartnere (taxiselskaberne) boycotter dig lige efter launch?
– Hvordan lancerer man en app med et minimalt marketingbudget?
– Hvilke fejl man ikke skal begå, når man skal søge kapital?

Lyt til dette interview, der er nummer to fra vores nye redaktør i København. Rigtig god fornøjelse.

Interview med Søren Halskov Nissen – Click A Taxi.

Skrevet af

Læs også

5 kommentar

  1. mio@simplicitet.dk'Michael Happel Olsen said:

    Super interview, gode spørgsmål. Det bliver spændende at følge Click A Taxi. Simpel og meget forståelig forretningsmodel med stort potentielt marked.

  2. nicolai@raketmedie.dk'Nicolai Danmark Johannesen said:

    Tak for de pæne ord, Michael. Det er vi glade for at høre. Ja, det bliver spændende med Click A Taxi. De har et supercool team, så tror helt bestemt de kommer rigtig langt :-)

    @nicolaij, kbh-redaktør

  3. Pingback: Click A Taxi vækster voldsomt | Trendsonline.dk

  4. Pingback: Henrik Akselbo vandt årets Kriseknuser 2012 ‹ Trendsonline.dk

Top