Fjernelse af iværksætterskatten behøver ikke at være en mirakelkur

Regeringen er klar til, at droppe iværksætterskatten, som det sidste stykke tid har skabt en enorm debat i startup-scenen herhjemme. Om det er initiativer som Westart.dk og den generelle kristiske holdning til det skal være usagt, men Trendsonline.dk kan kun håbe på, at forslaget bliver vedtaget når den endelige skattepakke bliver sat sammen af regeringen.

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør for brancheforeningen for venturefonde, DVCA, udtaler sig til Politiken og mener at det har været med til at bremse Danmarks udvikling:

“Det har været en lammetæver til det danske vækstlag, fordi investeringerne simpelthen er stoppet. Det er fremtidens Novo og fremtidens Danfoss, det her i høj grad har ramt«, siger Jannick Nytoft til Politiken.

Andre Trendsonline.dk har talt med mener ikke kun, at iværksætterskatten der har bremset investeringslysten, det skyldes bl.a. også en realitetssans hos startuppen.

“At tro på at fjernelse af iværksætterskatten er en mirakelkur er naivt. Det er også os selv (red: iværksættere og investorer) som skal blive meget bedre”, udtaler Nicolai Iversen til Trendsonline.dk og fortsætter. “Iværksættere skal blive mere realistiske om hvornår og til hvad de kan få investorer. De skal have lavet mere end bare en ide, og de skal selv have hånden på kogepladen”.

“Herudover skal der laves en kultur om private-investeringer i iværksætter-virksomheder. Det skyldes ikke kun iværksætter-skatten. Eksempelvis ser ,man en del succesfulde iværksættere som efter deres exit ikke selv investerer i iværksættere men i stedet i ejendomme og obligationer. dette er naturligvis deres eget valg, men så er det da ikke noget at sige til at der er et begrænset antal business angels”, siger Nicolai, der selv er Angel investor og bl.a. med i Codesealers

Her rammer Nicolai et interessant punkt, hvis vi kunne få samme investeringskultur som der er andre steder i verden. Så flere succesfulde startups ville investere tilbage i nye danske startups. Det mangler og kunne virkelig få hjulene igang. Man kan kun håbe på, at vi på et tidspunkt ser nogle af de danske succesers bagmænd i Podio, Tradeshift, Zendesk mv. blive Angels og give endnu mere tilbage til den danske startupscene.

Nogle af de personer der støttede op om Westart.dk

Skrevet af

Læs også

Top