Iconfinder får 9 millioner kr. i investering

Det har længe ligget i luften og af flere unavngivne kilder har vi haft kendskab til, at der var noget spændende nyt på vej. I dag blev det så endelig offentliggjort at danske Iconfinder har fået 9. millioner kr. i investering fra Vækstfonden og en San Francisco investor.


Foto: Kim Balle – Drobe

Iconfinder var en af de første danske virksomheder der fik lov til at præsentere deres idé ved DEMO sidste år, se video her, og det har siden denne præsentation ligget i luften, at de var klar til at tage næste skridt.

Da vi interviewede Iconfinder i marts sidste år, interview med Iconfinder, så sagde Martin LeBlanc, at flere havde spurgt til om de måtte købe tjenesten. Han havde været fristet, men valgte heldigvis for ham at beholde Iconfinder. I dag bruges siden af flere millioner brugere, der finder computer-ikoner til brug i webdesign, smartphone-apps eller PowerPoint-præsentationer. Med en stifter i både San Francisco og København er det lykkedes for Iconfinder at rejse investering fra såvel danske som amerikanske investorer.

“Vækstfonden har valgt at investere i Iconfinder, fordi vi er imponeret over at selskabet på så kort tid er blevet en af verdens mest besøgte websider. Vi tror på, at der er store perspektiver i at udnytte den store trafikmængde kommercielt.” udtaler Søren Steen Rasmussen fra Vækstfonden.
Med en samlet investering på ca. 9 millioner kr. fra Vækstfonden har Iconfinder et solidt udgangspunkt for at ekspandere internationalt og få opbygget en udviklingsafdeling i Danmark.

“Vi vil udfordre de etablerede spillere som Google ved at fokusere på en niche, hvor Google er for bred og derfor ikke kan konkurrere effektivt. Markedet for grafiske computer-ikoner er i kraftig vækst – særligt på grund af det øgede antal touch screens, der benytter ikoner både inde i programmerne og som en form for logo i f.eks. Apple’s App Store” udtaler Martin LeBlanc Eigtved, CEO og medstifter af Iconfinder.

Med 20 millioner søgninger, se trafiktal her, er trafikken tredoblet siden 2010 og Iconfinder har nu 1,1 millioner brugere. Det gør at Iconfinder i dag oplever samme antal brugere som de helt store sider herhjemme.

Fra skoleprojekt til Silicon Valley
Iconfinder der er et skoleprojekt, der langsomt udviklede sig under uddannelsen og sidenhen blevet en stærkere og stærkere hjemmeside til ikon hungrende besøgende. Iconfinder er desuden blevet udvidet på teamsiden og her er Steffen Thilsted fra 1calender (som også var med til DEMO) og Nick Bruun fra 23 kommer med på holdet. De står nu med et super stærkt hold og vi kan kun vente på at se hvad fremtiden bringer for dem.

“Der er stor chance for, at de kan kommercialisere på de mange millioner af brugere de har i dag. For mig er det et relativt sikkert væddemål, men det er interessant er det der kommer til at ske bagefter, det er ret sjovt at tænke på. Teamet er skarpt og de er klar til at flytte det til Silicon Valley”, ” udtaler Brendan Baker fra Greylock Partners om Iconfinder.

Trendsonline.dk forsøger i dette øjeblik som teksten bliver skrevet, at få sat et podcast op med Martin LeBlanc, så vi kan høre hele historien fra vi slap dem sidst til i dag, hvor deres virksomhed lige pludselig er blevet mange millioner værd.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Danske Iconfinder lancerer Pro abonnement | Trendsonline.dk

Top