Når brugerne ser nye muligheder i dit startup

Når man som iværksætter har fået den knaldgode idé, og har arbejdet på denne i flere måneder – eller år, så får de fleste en bestemt opfattelse og forståelse af deres brugere, og hvem de er.

Vi retter os mod en målgruppe og udvikler noget helt unikt til denne type bruger. Uden dette fokus på bruger ville de færreste af os klare skærene derude, for at kommunikere til alle ender ofte i, at man i virkeligheden ikke rammer nogle overhovedet.

Når det så er sagt, kan man som startup også få rigtig meget ud af at komme op efter luft nogle gange, og se sig omkring i andre felter, erhverv m.v. Danske Everplaces er et godt eksempel på en tjeneste, som har ramt et marked der måske ikke var tiltænkt i første omgang: ejendomsmæglerne.

Everplaces, der i første omgang henvender sig til den private, eventyrlystne bruger, som har behov for at dokumentere og huske steder rundt omkring i verden, har vist sig nyttig i salg af boliger. Selvom værktøjet på ingen måde er skruet sammen efter denne branche, har ejendomsmæglerne fået øje på, at de kan tagge boliger i deres lokalområde, hvorefter klienter fra andre byer eller lande, kan få øje på ejendomsmæglerens ekspertise i et givent område.

Det kan være sundt som startup, at fokusere på én bestemt brugerskare, men det er heller ikke så dumt løbende at evaluere denne bruger, og eventuelt se efter nye potentielle af slagsen. Og så det er jo fantastisk når der kommer nye vinkler og idéer til hvordan ens teknologi kan anvendes, helt uden man selv har brugt søvnløse timer på det.

Nedenfor kan du se en præsentation af Everplaces fra ejendomsmæglerens point of view.

Skrevet af

Læs også

Top