Podcast # 86 – Interview med Peter Svarre – Den perfekte storm

Er du bange for at involvere andre i din startup-tanker og idéer? Drop det! Lad dine kommende brugere eller kunder være med til at skabe din startup i et tidligt forløb via de sociale medier og lad dem dernæst hjælpe dig med at markedsføre din startup!

Det mener den populære foredragsholder, tech-forfatter og iværksætter Peter Svarre, som selv har benyttet sig af den metode i sit seneste projekt. Peter Svarre har 14 års erfaring med digitale strategier og user experience og så er han ekspert i sociale medier, hvor han har specialiseret sig i at inddrage brugerne i udviklingsprocessen af en produkt eller service.
For to år siden tog Peter beslutningen om at sige sit godt betalte job op og sælge aktierne i firmaet. Dernæst hev han teltpælene op og drog afsted til Barcelona for at realisere sin drøm som selvstændig med sit helt eget projekt, nemlig at skrive en bog “Den Perfekte Storm”, hvori han skriver om nogle interessante teorier, værktøjer og metoder, som kan inspirere startups, som er i udviklings- eller launchfasen.

I dette podcast-interview taler vores nye Trendsonline.dk-redaktør i København, Nicolai Danmark Johannesen, med Peter Svarre om brugerinvolvering, idé- og produktudvikling, launch-metoder m.m.

I interviewet kan du høre:

– Hvordan du i en startup-proces kan benytte de sociale medier til at udvikle og skarprette dit produkt eller service.
– Hvordan du inddrager kommende brugere tidligt i udviklingsprocessen
– Hvor tidligt i processen du bør inddrage andre i din idé.
– Hvordan du takler den grænseoverskridende følelse det er, at blotlægge sin idé for andre i en tidlig fase.
– Hvordan du administrerer al den feedback du får, når du invovlerer andre.
– Hør hvorfor det har stor markedsføringsmæssig værdi at invovlere andre i et tidligt forløb.
– Hvordan du kan bruge de sociale medier i din launch-strategi.
– Hvorfor Peter, mener han har har spildt 12 år af sit liv efter at have læst “The Lean Startup”.
– Hvad kan kommende brugere/kunder bruges til og hvad kan de IKKE bruges til i en idéudviklingsproces?
– Hvad er de vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv inden du kaster dig ud i brugerinvolvering til idéudvikling til din startup eller dit produkt?

Podcast # 86 – Interview med Peter Svarre, 39 min.

Skrevet af

Læs også

Top