Zynga offentliggør deres nye platform

Der har gået rygter længe om Zyngas løsrivelse fra Facebook – og nu ser det ud til at blive en realitet hen mod efteråret. Zyngas CEO Mark Pincus offentliggjorde tirsdag i San Francisco, at Zynga kommer med deres egen sociale spilplatform kaldt Zynga with Friends. 

Zyngas etablering af et socialt netværk KUN for gamere, er et klogt træk af flere årsager. For det første betyder det, at Zynga kan blive mere uafhængig af Facebook – som p.t æder 30 procent af samtlige transaktioner der foregår i Zyngaspillene. Desuden får Zynga på deres egen platform muligheden for at tilpasse netværket til gamere – og ikke-gamere slipper for de evige requests på Facebook om “Hvis du lige gider hjælpe mig med at skræmme stor, uhyggelig rotte væk fra mit slot, så får du en hat af frugt som tak”.

Jeg ser frem til Zynga with Friends, som forhåbentlig kan optimere spiloplevelsen både på den sociale front i form af at spillene måske rent faktisk bliver sociale i realtid, og på den grafiske front i form af spil der er til at holde ud at se på , fordi platformen rent faktisk er optimeret til spil.

Skrevet af

Top