“Danske” Podio genopfinder deres iPad app

“Danske” Podio der tidligere på året blev solgt til Citrix er kommet et skridt videre mod en platform der fungerer, både på kontoret og på farten. Deres webtjeneste har tidligere været til rådighed både som en webbaseret værktøj og en app til smartphones. I sidste uge lancerede Podio en ny iPad app, så man kan bruge samme platform, som man normalt finder i webversionen.

Med den nye app, der genopfinder Podio til iPad, leverer Podio en god måde, at styre opgaver of strukturere simple arbejdsprocesser med mobilitet og effektivitet i højsædet. I takt med at tablets bliver almindelige som arbejdsredskab, hvor medarbejdere kan arbejde fra en hvilken som helst computer eller mobilenhed, bringer Podio til iPad al styrken fra samarbejdsplatformens webversion over på iPad’ens intuitive interface.

”Den nye iPad app ændrer den måde, vi arbejder på, når vi er ude af kontoret, og gør at vi kan være mere responsive, produktive og effektive, når vi er på location eller på farten.” udtaler Rocky Walls. tweet

Podio har etableret sig som en solid spiller i markedet og Citrix er klar til at tage kampen op med Yammer og Microsoft, og med  et fundament med mere end 40.000 organisationer, der dagligt bruger Podio, så ser det godt ud for den “danske startup”. Og vi kan kun krydse fingre for at Podio ånden stadig er hos Anders, Kasper, Jon og resten af Podio holdet, for de er blevet et forbillede for rigtig mange spirende it-iværksættere.

Skrevet af

Læs også

Top