Arkiver

Nyheder

Skab, succes og vækst: Nyt projekt vil booste it-værksætteri

Brobygning mellem ledige, studerende, startup virksomheder og erhvervslivet skal være med til at skabe innovation og nye spændende startup-projekter i Nordjylland.

Der er stadig et stykke tid til uge 46, hvor hele verden samles og hylder iværksætteri med events rundt i hele verden. Dette er kun en uge og mærkes som et lille bølgeskvulp i forhold til resten af året, hvor der i Danmark er brug for det samme fokus.

Vi kan, bør og vil!
Et nyt tiltag med Anette Nørgaard fra Microsoft Bizspark som frontløber, vil sætte endnu mere fokus på it-iværksætteri, og gennem et forløb på en måned vil hun tilbyde studerende, startup virksomheder og etablerede virksomheder at deltage i arrangementet.

“Man kan få skabt unikke kontakter, både nogle der kan bruges her og nu, men også kan bruges senere. Det er det nok med alt den snak der foregår i medierne, nu er det på tide at vi handler, fordi vi kan, bør og vil”, udtaler Anette Nørgaard til Trendsonline.dk

Det handler om at booste erhvervslivet og startup-miljøet, og med et fokus lagt på den enkelte region, kan det kun blive godt. Microsoft har sammen med nogle stærke samarbejdspartnere i Nordjylland skabt, “Skab, succes og vækst” – www.itgrowth.dk, der skal være med til at skabe endnu flere startup virksomheder, der på sigt kan blive til de vækst virksomheder, vi i Danmark mangler så meget.

Forløbet kommer til at foregå over ti uger, hvor der er fuld fokus på it-iværksættere. I løbet af de ti uger vil der være fem mødedage med fokus på et forskelligt tema, og på disse temadage har projektet fået fat i nogle talere / undervisere, som vi ikke kan løfte sløret for, men vi kan fortælle det er topfolk fra den danske startup-scene.

Første del af dette projekt, som Trendsonline.dk naturligvis vil følge og dække så meget som muligt, bliver skudt afsted i slutningen af denne måned, helt præcis d. 25 september. Du kan læse meget mere om projektet på www.itgrowth.dk. Anden del hvor den midtjyske region kan glæde sig, bliver igangsat d. 25 oktober.

Skriv et svar