Autouncle lancerer apps og udvider deres forretningsmodel

Autouncle der i dag er Danmarks største webside med brugte biler, udvider nu deres webtjeneste med en række lækre apps, der henter inspitation fra bl.a. Apple, Podio, Zendesk og mange andre.



Autouncle går med på app vognen og vil i den kommende tid lancere en række gratis og betalende apps. Før de kom frem til at apps var en oplagt fremgangsmåde, så prøvede de en forretningsmodel hvor man som bruger kunne købe et Køberkit. Dette var ikke en stor succes og efter feedback fra brugerne og en pivot, så er de klar med deres app-store.

“Vores forventninger til køberkittet levede ikke helt op til resultatet, og vi besluttede derfor at være kontante og lukke ned for produktet. I stedet samlede vi al den feedback vi kunne, og gik tilbage i garagen. Køberkittet skulle gentænkes. Vi arbejder enormt metodisk og der er ikke mange andre startups i Danmark som arbejder så Lean og velovervejet”, siger Jonas Bruun Nielsen til Trendsonline.dk og fortsætter: tweet

“Vi prøver at nytænke den måde man kommercialisere et classified site på og vi mener selv vi har ramt noget man ikke har set i annonceverdenen tidligere” tweet

Brugerfeedback er super vigtigt

Autouncle der til daglig sidder nede i Startup City i Aarhus, har gennem hele virksomhedens historie fokuseret rigtig meget på brugerfeedback, og det var netop, det der fik dem til at kigge andre veje. Flere brugere var forvirrede, og ville individuelt bestemme hvad de ville bruge Autouncle til. De fleste af brugerne brugte siden til at browse efter biler, og det var netop dette fokus der skulle være fællesnævneren for nye tiltag.

“Med den nye tilføjelse af apps, der starter ud med fem gratis apps, giver det os uendelige muligheder i forhold til funktionalitet. Både funktionalitet som vi laver, men også funktionalitet vi laver i samarbejde med andre”, siger Jonas Bruun Nielsen til Trendsonline.dk tweet

Premium apps bliver en del af Autouncle biluniverset
Et eksempel på en af de premium apps man kommer til at se i den nærmeste fremtid er f.eks. en oversigt over tidligere solgte biler af en bestem model. Helt præcis betyder det, at man som bruger kan se hvor mange og til hvilken pris en bestemt bilmodel er solgt, dette er en vigtig information i forhold til bilkøb og derfor ser det ud til at være en rigtig god tilføjelse til Autouncle biluniverset.

Om de har ramt rigtigt denne gang eller de har brug for endnu en pivot eller to før de er der, det kan man kun gætte på, men vi glæder os over tilføjelserne og kan kun anbefale andre der er på jagt efter en ny brugtbil at kigge indenfor hos Autouncle.dk

Skrevet af

Læs også

Top