Det gode naboskab begynder på Nabo.dk

Nabo.dk er et socialt netværk for naboer og har været undervejs siden 2005, hvor Jesper Buch og Jesper Buch-Rønne fik ideen, efter de havde haft problemer med at etablere en tennisbane i deres nabolag. Det er en startup der har været under radaren for de fleste, men nu slår vi dørene op og byder velkommen til Nabo.dk

I forbindelse med dette projekt fandt de hurtigt ud af, at kontaktinformationerne på alle deres naboer var svært tilgængelige. De lister, der fandtes, var ikke opdaterede, og den daglige kommunikation var mangelfuld.

Information blandt naboer kan være en mangelfuld
Med egne erfaringer fra både andels-, lejer- og ejerforeninger havde de allerede en god viden om, at kommunikationen i sådanne fællesskaber generelt var mangelfulde. De havde også en godt kendskab til bestyrelsesarbejde og kendte derfra også de forskellige udfordringer, disse stod over for.

Nabo.dk har været ret længe undervejs, og først været i ”rigtig” udvikling siden primo 2011. Dette skyldes, at Jesper Buch og Jesper Buch-Rønne begge havde travlt med andre projekter.

“I starten af 2011 fik jeg kontakt til et par investorer, som syntes godt om idéen, og de var interesseret i at være med til at skubbe projektet rigtigt i gang. Det gjorde, at vi kunne ansætte et par udviklere til at udvikle første version. Det har primært været mit ansvar at have fokus på nabo.dk , men jeg har i opstartsperioden haft sideløbende opgaver for at sikre økonomien.”, siger Jesper Buch-Rønne til Trendsonline.dk tweet

Ikke erstatning for snak over hækken

Nabo.dk er primært et socialt netværk for naboer. Nabo.dk er ikke tænkt som en erstatning for ”snakken over hækken”, men som en øget mulighed for at benytte de fordele, der nu engang er ved at bo i nærheden af andre. Der kan være tale om af få luftet hunden, se efter naboens hus, når han er på ferie, at låne naboens fræser eller booke en tid i vaskekælderen. Alt dette har er gjort meget lettere at koordinere gennem nabo.dk. Det vil også være muligt, at flere går sammen om et fælleskøb af evt. snerydder, fræser, trailer etc. De samler betalingerne fra de interesserede, og giver leverandøren besked, når alle har betalt.

“Vi har også udviklet en række kommunikations- og sikkerhedsløsninger, der benytter sig af de nære fordele. Nabo.dk kan gøre naboerne opmærksomme på, at en alarm er gået i gang, eller at en nabo ønsker opmærksomhed ved eksempelvis tryk på en overfaldsknap. Ældre mennesker, der måtte have behov for akut hjælp, kan også med fordel anvende denne service. Vi gør det også muligt at sende en besked til naboen, hvis man ser noget mistænkeligt i nabolaget, eller hvis katten er løbet væk”, siger Jesper og fortsætter tweet

“Det sociale netværk mellem naboer er gratis. Vores services vedr. tryghed samt fælleskøb er ydelser, der kræver betaling. Vores indtægt vil bestå af både salg af egne services samt transaktionsfees”. tweet

I udviklingsforløbet har Nabo været i tæt kontakt med forskellige brugergrupper for at sikre, at de gik i den rigtige retning. Der blev valgt en ”praktisk” tilgang til opgaven, og hvis man havde haft en mere struktureret tilgang til opgaven, så ville man i følge Jesper fra Nabo.dk skulle have brugt amnge flere ressourcer samt omkostninger.

Samarbejder med den lokale elektriker eller vinduespudser
Indtilvidere har Nabo.dk indgået aftaler med de lokale virksomheder om fælles markedsføring. Helt konkret betyder det, at de eksempelvis hjælper den lokale elektriker eller vinduespudser med at blive bedre kendt i lokalområdet – der bliver udarbejdet brochurer, hvor der informeres hinanden services.

“De partnere vi har fokuseret på, skal kunne tilbyde naboer fordele, fordi de bor tæt på hinanden – eksempelvis vinduespudsning, snerydning, alarminstallation, alarmvarsling af naboer, fælles indkøb af trailer, fræser m.m”. tweet

De næste seks måneder ser spændende ud for Nabo.dk og de har en del ting i støbeskeen, noget af det mest lovende er deres samarbejde med en kendt dansk virksomhed indenfor alarm og sikring. Trendsonline.dk glæder sig til at følge denne startup og se om de kan gøre det lettere at skabe god naboskab på nettet.

Skrevet af

Læs også

Top