Danmarks nye online shoppingcenter går online

Købstaden lukker i dag op for dørene og giver en række fysiske og webbutikker en butik i hvad de kalder Danmarks første online shoppingcenter. Margit Pels, Karin Hermansen, Rie B, LampeGuru, Carat Smykker er nogle af de butikker, der er med ved denne officielle launch, antallet af butikker er nu over 30 butikker, og der kommer hele tiden flere på.

“Det var et passende antal at starte med og der ligger en hel del og venter på at komme med” siger Mikkel Fabricius til Trendsonline.dk tweet

Ideen til Købstaden.dk startede i januar, hvor Klaus Jespersen, Jakob Holmelund og Mikkel Fabricius så et hul i markedet, de ville bygge en platform der skulle gøre det nemmere for butikker at komme online.

“Vi kunne se, at der ikke var en konkurrent til E-bay / Amazon i Danmark. Og vi så en mere effektiv og nemmere måde at behandle e-handel på”, siger Mikkel og fortsætter tweet

“Der skulle nogle juridsike og tekniske ting til før vi var i mål. Det var ikke bare en god íde der var let at udføre, men en teknisk stor platform, som vi var nødt til at kode helt fra bunden – så det har været et meget langt forløb vi har været igennem”. tweet

Købstaden bliver en partner for butikken der gerne vil hjælpes online. De hjælper med billeder og tekster til siden og andre former for eksponering. De har desuden kigget meget på modellen for hvordan selve transaktionen mellem kunden og butikken skal foregå og her har de valgt at skille sig ud fra andre lignende startups.

“Der hvor vi er teknisk anderledes, er at vi sender pengene direkte videre til butikken, først når butikken har modtaget pengene fra deres kunde, får vi vores betaling. Desuden giver vi også de enkelte butikker deres egen URL.” tweet

At samle varer fra flere forhandlere er ikke nyt, men hos Købstaden.dk deler alle butikkerne én indkøbskurv og alle handler afsluttes med én betaling og én porto, uanset antallet af butikker man handler fra. Desuden foregår alle handel direkte mellem kunden og butikkerne, uden Købstaden som mellemmand.

De tre stiftere er passionerede omkring e-handel og med mange års erfaring indenfor dette felt og med et fælles mål for fremtiden, om at gøre dansk e-handel bedre, bliver dette endnu en spændende startup vi skal følge. De har haft fart på siden januar og i dag er teamet otte mand, så man skal virkelig holde et øje et med dem og om de bliver Danmarks foretrukne indkøbscenter online.

[styled_box title=”Startuponline.dk – Danmarks største startup-oversigt” color=”gray”]Se Købstadens profil i Danmarks største startup-oversigt[/styled_box]

Skrevet af

Læs også

Top