Danske Reshopper vil lade dig shoppe med en baby på armen

Idéen til Reshopper opstod en dag i juni 2011, hvor co-founder Jonas Funk Johannessen gik en tur i sit nabolag. Kombinationen af bøvlet med at sætte varer til salg på eksisterende tjenester, og det faktum at man er bundet tids- og lokationsmæssigt når man har små børn, gjorde at idéen opstod. Teamet arbejdede egentlig på en anden app på det tidspunkt, men en hyggelig fædre-snak gjorde at de skiftede fokus og tog affære.

“Vi satte os for at gøre det mere socialt, lokalt og meget nemmere at udveksle varer mellem naboer, venner og familie – og smartphonen skulle være omdrejningspunktet. Så nu har vi gjort det så nemt, at man faktisk med en lille baby på armen kan gå rundt i huset og sætte ubrugte børneting og -tøj til salg. Jeg har selv testet det.”, siger Nicolai Danmark Johannesen der udover at være co-founder i Singleplus.dk og Reshopper også er podcaster for Trendsonline.dk tweet

Teamet bag startuppen har en god historik, der løber helt tilbage til multimediedesigner-uddannelsen i Aalborg, årgang 2001-2003 på Nordjyllands Erhvervsakademi. Anders Dahl Pape (webudvikler), Jonas Funk Johannessen (digital designer / udvikler) og Nicolai Danmark Johannesen (PR & Marketing) mødte hinanden på denne uddannelse. Efterfølgende var Nicolai og Anders P. med til at stifte startuppen Singleplus.dk i 2004, som de også driver i dag sideløbende med Reshopper. Anders Munk (udvikler) og Nicolai har kendt hinanden siden børnehaven.

Som i mange tilfælde når man bootstrapper en startup, så skal pengene komme et sted fra, så teamet bag Reshopper har alle mere eller mindre arbejdet på projekter sideløbende med udviklingen af startuppen.

“Det har helt klart været en stor udfordring, der ligesom mange andre startups også har betydet, at deadlines og tidsplaner har været meget fleksible. Men i takt med at opgaverne er blevet mere og mere konkrete og komplekse, så var det vigtigt for os at indarbejde Podio med Google Docs, som samarbejdsplatform tidligt i forløbet – og det har været med til at holde styr på de mange opgaver.” tweet

Reshopper er en lokal markedsplads for børnefamilier på mobilen, hvor startuppen vil ændre måden hvorpå man handler med brugte ting til børn: Det skal være lokalt, tidsbesparende og så skal alt kunne klares på mobilen. Det vil foregå med deres simple app – og med den visuelle identitet, fra en af Danmarks bedste interfacedesignere, vil det give en unik brugeroplevelse. Drømmen er at blive det foretrukne alternativ til store, etablerede spillere på brugtmarkedet i dag. Og med den rette kant og et fokus rettet mod en bestemt målgruppe/kategori kan der være gode muligheder.

“Med Reshopper kan du på få minutter omdanne hjemmet til din egen shop på mobilen og dermed tjene penge på de brugte ting, som ikke længere bruges. Enkelt og nemt: Tag et billede med mobilen, tilføj oplysninger og pris mere skal der ikke til.”, siger webudvikler og co-founder i Reshopper og singleplus.dk Anders Dahl Pape og fortsætter.
“Vi har allerede masser af spændende ting i støbeskeen fx skal det være muligt, at man i bedste Twitterstil kan følge dem, man kender og stoler på, fx venner, familie og kollegaer. Så udover at man kan handle med folk i nabolaget, så vil fokusering på social shopping i Reshopper blot være med til at optimere og gøre det køb og salg nemmere, der allerede eksisterer mellem dem vi kender og har tillid til. “ tweet

Reshopper er en iOS app med en skalérbar cloudservice bag, så de er forberedt til international skalering. En Android-version står højt på deres ønskeliste, og efterspørgslen efter en iPad-version, har også været efterspurgt tidligt i forløbet.

“Før vi får lavet en Android app og en ipad app kan man anvende Reshopper fra en webbrowser gennem et responsivt website, der kan tilpasse sig forskellige skærmstørrelser og ligeledes anvendes på en almindelig computer, fortæller co-founder og udvikler Anders Munk” tweet

Udbyttet for brugerne af Reshopper er de sparer tid og penge. Og gennem app’en får de mulighed for at tjene penge på ting de formentlig ikke ellers havde sat til salg.

“Som forælder har man mange ting til børn som løbende skal udskiftes/fornyes, og tiden er ganske enkelt ikke til at benytte de gængse kanaler.” tweet

De næste måneder står på og få udbredt tjenesten mest muligt og hvis vi her til sidst citerer Anders Dahl Pape, så står den på: “Vækst, vækst, vækst.”

Se en promotionvideo fra Reshopper nedenfor:

[vimeo width=”600″ height=”337″ video_id=”43273970″]

Skrevet af

Læs også

Top