Danske wantr.com nomineret til IVÆKSTprisen 2012

Stefan Bech & Toke Grøfte

Det sociale shoppingsite Wantr.com er nomineret til IVÆKSTprisen 2012 i kategorien ’Årets Vovehals’.

Det vækker glæde i den københavnske startup-lejr, hvor nomineringen modtages med åbne arme af teamet bag Wantr, der tæller i alt seks medarbejdere, som holder til i Soho Kontorhotel på Vesterbro.

“Vi er super stolte. De seneste 10 måneder har været en utrolig spændende rejse, og nomineringen er et stort skulderklap til alle, der har været involveret i projektet, siger en stolt CMO for wantr.com”, Toke Grøfte til Trendsonline.dk. tweet

Wantr er stadig i invite-only (beta siden juni 2012), men forventer snarest at lukke dørene op for et bredere publikum, og derfor falder nomineringen på gunstigt tidspunkt for Wantr.

“Efter ca. et halv år under radaren er vi ved at være klar til åbne op og give vores brugere noget helt unikt: En online ønskeliste, som finder de bedste priser på de ting, du gerne vil have – et sted, hvor brugerne ikke kun hjælper hinanden med at opdage fede produkter fra hele verden, men også hjælper hinanden med at finde det billigste sted at købe”, forklarer CEO Stefan Bech, som ejer hovedparten af Wantr.com med CMO Toke Grøfte. tweet

IVÆKSTprisens formål er at sætte fokus på de gode og inspirerende iværksætterhistorier i Danmark – og dermed motivere og støtte vovemodet i de danske virksomheder. IVÆKSTprisen bliver uddelt den 4. december, og der kan stemmes på Wantr og de andre kandidater frem til 25. november på ivaekstprisen.ivaekst.dk.

Vi følger op og laver en oversigt over alle de spændende startups der er med i konkurrencen.

Skrevet af

Læs også

Top