Startup Weekend Aarhus har været en rutsjebanetur

Det er første gang, at Lea Stenfeldt Elmvang er til Startup Weekend. Trendsonline.dk var heldige at få fem minutter med hende på en ellers travl søndag. Til dagligt er Lea studerende ved TEKO Design & Business School, hvor hun er på linjen for Entrepreneurship. Så selvom det er første gang, hun er til arrangementet, er det ikke en helt ukendt verden for hende. Alligevel er hun blevet overrasket.

”Det har været en rutsjebanetur uden lige. Hvis man ikke har prøvet sådan noget særlig mange gange før, det med en idéproces, så tror jeg godt, at man kan blive lidt forskrækket. Jeg har prøvet det et par gange, men alligevel, det her er virkelig sindssygt, synes jeg! Virkelig op og ned.” tweet

I forhold til skolen, mener Lea, at Startup Weekend er mere realistisk:

”Det altså noget andet frem for skolen. Mere realistisk end at få hjælp af en lærer, der står og babysitter dig, og siger hvad du skal gøre og ikke gøre. Her er det virkelig hardcore. Du kan stadig bruge mentorerne, men du skal stadig selv finde ud af det” tweet

Lea fortæller, at hun har lært, hvor vigtigt det er at strukturere sin tid

”Vi har brugt hele fredag og det meste af lørdag på at brainstorme på den her ide. Så på den måde bliver man måske også klogere på, hvordan en proces skal gøres bedre. Lige nu er det bare stress, fordi vi måske har brugt for meget tid på brainstorming.” tweet

I den gruppe Lea er med i, er idéen en app til forældre, som har børn i vuggestuer.

”App’en skal give forældrene et bedre indblik i deres børns liv og dag i daginstitutionerne. For eksempel vise hvor meget tid de har sovet, måske sende et billede hvor børnene sidder i kravlegård eller sidder og maler et billede… Den procedure medarbejderne bruger nu, skal digitaliseres så det ikke længere er i papirsform. Så det er den samme måde, som det kører på nu – bare digitalt. Derfor er der også et miljømæssigt aspekt.” tweet

Til sidst spurgte jeg om, hvilke forventninger hun havde til den afsluttende pitch:

”Jeg har slet ikke noget at tænke så langt. Jeg forventer at det går som smurt, men det gør det nok ikke. Jeg håber vi når at få så meget samling på det, så man ligesom kan nå at sige alle de ting, vi har fået snakket om i løbet af de tre dage. Få det kogt ned til de allervigtigste ting, så vi bare kommer til at styre den her pitch” tweet

Lea er dog lidt i tvivl om, hvorvidt de når at blive klar:

”Det ved jeg ikke, jeg kan godt se at vi er ved at være lidt pressede nu. Men jeg tror det faktisk. Under pres bliver man tvunget til at træffe beslutninger. Og det er nok det, der har været svært i vores gruppe: at træffe beslutninger. Vi har været så mange, der har haft pisse gode ideer!” tweet

Hos Trendsonline.dk ønsker vi gruppen held og lykke!

[styled_box title=”Stort tak til vores sponsor” color=”white”]Her til sidst skal vi lige huske og sige tak til vores sponsor Østjysk Innovation til Startup Weekend, der gør det muligt at vi kan dække den så intens. Har du det rigtige team med den rigtige ide, så har Østjysk Innovation “Clever money for Clever minds”, se mere på deres hjemmeside www.oei.dk[/styled_box]

Skrevet af

Læs også

Top