e-takeaway vinder to priser for årets bedste app

Madportalen e-takeaway.dk ryddede bordet ved weekendens mobile Award Show, Best of Beep, og satte sig både på prisen ’Bedste danske app 2012’ og ’Bedste app 2012’. De andre nominerede i kategorien ’Bedste danske app 2012’ var RoadAid, IntoWords, Everplaces og GoCook, og i kategorien ’Bedste app 2012’ konkurrerede de imod Everplaces og E-boks.

www.e-takeaway.dk blev lanceret i 2003, og virksomheden har en klar mission: at blive den mest brugervenlige formidler af takeaway-mad på internettet og smartphonen, og de vil have det største og bredeste udvalg. De ønsker at hjælpe restauratører med at markedsføre og sælge deres produkter online samt udvikle og forbedre bestillingsprocessen af takeaway-mad i Danmark.

Det er blot to måneder siden, at madportalen e-takeaway.dk lancerede Danmarks første madbestillings-app, men firmaet kan allerede nu løfte armene og fejre succesen.
Weekenden bød nemlig på to fornemme priser, da e-takeaway vandt prisen Bedste danske app 2012 ved årets Mobil Awards på Nationalmuseet, og få dage senere kunne det krydre succesen med prisen Bedste app 2012 på Best of Beep 2012 i Bella Centeret.

“Vi er meget stolte og beærede over nomineringerne til begge Award Shows, hvor mobil app’en jo er blevet udvalgt blandt flere tusinde apps – og dét faktum, at vi så går hen og vinder begge priser, bekræfter os kun i, at vi har udviklet og lanceret et rigtig godt produkt,” udtaler direktør Thomas Cort Hansen. tweet

Formålet med e-takeaways app har i hele processen været at have fokus på brugerens ”look and feel” oplevelse ved at søge og bestille mad på smartphonen. At skabe en merværdi ved at gøre det endnu lettere med e-takeaways mobil app, hvor man kan bestille sine favorit-menuer med få klik, uanset om man sidder med mobilen i bussen eller toget på vej hjem fra arbejdet. Eller bare sidder i sofaen med en iPad foran TV og ikke lige gider rejse sig.

Og netop dét fokus blev også fremhævet i motivationen fra dommerpanelet ved Mobil Awards 2012 på Nationalmuseet:

”En god app behøver egentlig ikke at skulle kunne så vildt meget, den skal bare have et mål med det, den vil – et mål og et koncept, der rigtig gerne skal gøre alt lettere for os forbrugere. Er app’en så samtidig flot banket op, ja så kan vi kun sige, at vi har en vinder.” tweet

Trods de flotte priser vil e-takeaway dog fortsætte videreudviklingen af app’en og gøre den endnu mere brugervenlig og geografisk dækkende.

”Inden for kort tid vil vi komme med en opdateret version af app’en til bl.a. iPad, Windows Phone og med en Gem Kort funktion til hurtig betaling, samt Facebook integration mv. Samtidig er det selvfølgelig vores ambition at brugere i hele Danmark skal have mulighed for at benytte app’en ved at få mange flere pizzeriaer og restauranter koblet på e-takeaway.dk, også uden for Storkøbenhavn,” lyder det fra direktør Thomas Cort Hansen. tweet

Skrevet af

Læs også

Top