Sidste dag i Startupbootcamp Berlin

Tirsdag den 27. november var der Investor Demo Day for Startupbootcamp Berlin. Det markerede afslutningen på første runde af acceleratoren i Tysklands hovedstad.

Startupbootcamp er et 3-måneders acceleratorprogram, hvor der er stor fokus på den hjælp startups kan få fra dygtige mentorer fra forskellige områder af startup-verdenen. Målet er at give et seriøst skub til ti udvalgte startups. Sloganet er, at man laver et års arbejder på tre måneder. Programmet startede i København og har siden spredt sig til Amsterdam, Dublin og senest Haifa i Israel.

Før Demo Day talte jeg med Alex Farcet, der er co-founder af StartupBootcamp og tidligere kørte programmet i København, om grunden til at rykke programmet til Berlin. Han fortalte at han havde hørt så meget godt om byen. Og da han kiggede på det, virkede det som om, der var et tomrum, hvor acceleratorprogrammet kunne passe ind. Så han tog en rask beslutning i marts om at starte et program her. Og godt et halvt år senere kulminerede første runde altså med Investor Demo Day.

De ti hold, der deltog i SBC Berlin er:

LiquidStateCapsule.fmPrizgoWeavlyFrestylItsPlatonicRaidarrrSpotiscticCredport og Brisk.io.

Til sammen er de 27 mænd og kvinder fra ni forskellige lande i alderen 20 til 48, der for i hvert fald tre måneder er endt i samme lokale i Berlin. Deres produkter er vidt forskellige, bortset fra, at de alle er web baserede. Ikke alle produkter er blevet launchet endnu, men tjek dem – du vil ikke fortryde det.

#SBCBerlin

Op til dagen har der været intensiv pitch træning, hvor holdene har lyttet til hinanden og hjulpet med forbedringer og råd til, hvad man skal sige for at overbevise VCs. Og forbedringerne kunne ses, da de ti pitchere leverede de otte minutter lange pitches, med professionelle slides og indøvede punchlines foran omkring 500 mennesker. Investorer, angels, Startupbootcamp mentorer og observatører, udover selvfølgelig presse, et par ambassadører og holdene selv. Alle ti leverede meget overbevisende salgstaler. Og dommen var der straks:

En festdag

Den positive reaktion fra de tilhørende betyder dog ikke nødvendigvis, at der kommer penge på disken. I forhold til Demo Day siger Alex Farcet, at ”Demo Day er en festdag, det er et show. Vi vil selvfølgelig have, at holdene skaber kontakter, men der er ikke nogen, der underskriver en check den dag. Det bedste der kan ske er, at en investor kommer og siger: jeg elskede din præsentation, her er mit kort – lad os snakke.” Han forklarer videre, at det handler mere om virkeligt at vise, hvad holdene og SBC er og kan.

Danielle Reid fra Capsule.fm fortæller mig bagefter, at Demo Day ”was incredibly important for us as we finally learned how to communicate our brand and tell a captivating story. It also provided a large platform, publicity and a change to network with some inspiring investors.” Capsule.fm arbejder på at lave en applikation, der tager online indhold (nyheder, lokalt vejr, twitter, facebook, musik osv.) og skaber et meget personligt og interaktivt radio show. De har tidligere pitchet for store publikummer og vundet store præmier i forbindelse med NOAH og HyBerlin.

På billedet ovenfor ses Christian Eder, der pitchede for Weavly, på scenen. Weavly er en online video editor, hvor du kan mikse YouTube klip, SoundCloud lyd og LoopCam gifs – uden at opleve copyright problemer. Jeg talte med Christian efter showet, der sagde at: “This is the greatest thing I have done in a long time! And I think that Demo Day really shows how cool Startupbootcamp is”.

Er du sulten?

De fleste af de personer, jeg har talt med har været meget glade for at deltage i Startupbootcamp og syv ud af de ti startups bliver også i Berlin i hvert fald de næste par måneder, men som Oliver Lukesch også fra Weavly siger: ”How long is heavily linked to the question how we’re going to finance Weavly”.

Der er åbent for ansøgninger til anden runde af Startupbootcamp Berlin fra den 1. februar, så har du og dit startup brug for en vitaminindsprøjtning i form af sparring med ligesindede og utroligt mange dygtige mentorer, bør I overveje dette. Udover selvfølgelig, at det ligger i skønne Berlin!

Skrevet af

Læs også

Top