Leikr får succes ved at bruge Kickstarter

Acorn Projects, der står bag Leikr, havde set rigtigt da de i starten af året valgte at gøre brug af Kickstarter som en markedsføringskanal til deres Leikr gadget, læs vores tidligere artikel med dem her, artikel om Leikr. Trendsonline.dk tog en kort snak med co-founder Christiano Cairo, i går og spurgte ind til, hvordan det er at få succes på sådan en stor platform og hvilke sidegevinster der har været ved at gøre brug af Kickstarter.

“Vi er ikke et typisk Kickstarter projekt, vi havde allerede en god funding fra SEED Capital, men vi så Kickstarter som en god mulighed for at prøve det af som en marketingkanal”, siger Christiano Cairo til Trendsonline.dk tweet

Kickstarter har været en rigtig god mulighed for Leikr, til at teste om produktet var klar til markedet på verdensplan, som Christano fra Leikr, selv udtaler det:

“Det har været en megafon, og givet os omtale steder hvor det normalt ville være meget svært, ja måske næsten umuligt at få omtale” tweet

Kickstarter er en markedsføringskanal
Hele Leikr teamet der tæller Lars Møller, Palle Staffeldt, Nikolaj Due Østerbye, Jesper Christoffersen og Christano Cairo var enige om at det kunne være en god mulighed at benytte Kickstarter som markedsføringskanal. Deres brug af Kickstarter har været en tendens man ser mere og mere – hvor projekterne der bliver lagt på platformen, bliver fanget af blogs og medier og på den måde får en super eksponering.

De fleste benyttede i starten Kickstarter til at få funding til deres projekter, men tendensen viser med den rigtige indgangsvinkel så kan det også bruges som en fantastisk markedsføringskanal.

“Vi så tre muligheder ved at bruge Kickstarter, den første var mulighed for at skalere, den anden var at teste om vores produkt var klar til det globale marked og den tredje var at øge kendskabsgraden til Leikr”, siger Christiano og fortsætter tweet

“Vi havde support fra SEED Capital og Jakob Ekkelund støttede op om denne mulighed, og det er nok ikke sidste gang de gør brug af dette hos nogle af deres andre porteføljevirksomheder” tweet

Dokumenterede sidegevinster
Der er kommet en masse sidegevinster ved at være blevet eksponeret så massivt på blogs og medier. Et marked der normalvis er meget svært at penetrere har gennem Kickstarter givet Leikr nogle gode muligheder for at skalere meget hurtigt. De har gennem denne “kampagne” været i dialog med rigtig mange potentielle partnere, professionelle atleter og andre der går med lignende tanker og kan se en synergi til Leikr.

En fængslende video er vigtig
Når man skal overbevise nogle på Kickstarter eller lign. portaler så handler det om en god og fængslende video, og her har Leikr haft et samarbejde med en super dygtig fyr, som Christiano selv udtaler det.

“Anders Sonne Rydahl fra Iconcept har lavet vores video, han tog vores første version, som var “pretty sucky” og lavede noget der var super godt. Den har virkelig betydet meget for os” tweet

De første Leikr, er klar til at blive sendt ud i Danmark og næste batch bliver sendt ud i resten af verden senere på året. Trendsonline.dk glæder sig til at se den i live og vil selvfølgelig følge op på Leikr når der er spændende nyt.

Skrevet af

Læs også

Top