Click A Taxi lancerer i dag verdens første globale taxa-app

Det prisvindende danske startup Click A Taxi har tilføjet i alt 50 lande til sin dækning, og når nu ud til mere end 1 milliard mennesker. Indtil nu har selskabet dækket ni lande, og med denne forøgelse sætter selskabet rekord, og bliver en global taxa-app.

Click A Taxi, som vi har skrevet en del om på Trendsonline.dk og fulgt siden de spæde skridt, kan i dag offentliggøre verdens første og eneste globale taxa-app. Den gratis prisvindende app gør det nu muligt for mere end 1 milliard mennesker at bestille en taxa stort set alle vegne, både i Danmark og udlandet. Den globale service er på nuværende tidspunkt en betaversion med mere end 2.000 taxaselskaber, som er håndplukket til det globale netværk for at sikre kvalitet og sikkerhed.

Nu har du kun brug for en enkelt taxa-app

“Vi har alle nogle fantastiske gratis apps, som virker alle de steder, vi rejser hen: F.eks. Google Maps, Airbnb og Yelp, som er vigtige værktøjer, og vi forventer, at de virker, lige meget hvor vi er. Click A Taxi er den første taxa-app, som bygger på samme principper. Vi hjælper dig med at finde en taxa, uanset hvor du er”, udtaler adm. dir. For Click A Taxi, Søren Halskov Nissen. tweet

Click A Taxi har brugt de sidste ni måneder på nøje at kortlægge by efter by i 50 lande. Samtidig med den globale lancering frigiver det skandinaviske selskab også en helt nydesignet app, som kan downloades     fra alle app-stores over hele verden i dag. Den nye app virker i mere end 5.000 byer og tilbyder brugeren mere end 300.000 taxaer.

For at kunne sikre pålidelige taxaer overalt arbejder Click A Taxi med en række teknologiselskaber, herunder Google. Sanjay Patel, Direktør for Google Enterprise Geo, EMEA, udtaler:

“Vi er glade for, at Click A Taxi har valgt Google Maps for Business til at understøtte deres service. Via ny, innovativ anvendelse af vores geolokaliseringsteknologi kan de levere en meget præcis service til taxakunder over hele verden”. tweet

Det er tydeligt at den sidste investering har båret frugt og skabt et fundament til at komme ud i alle afkrogene af verden. Hos Trendsonline.dk synes vi det er fantastisk, at et dansk startup i den grad udvider til resten af verden! Den nye app kan i øvrigt downloades gratis over hele verden i dag fra www.clickataxi.com

Skrevet af

Læs også

Top