Arkiver

Nyheder

Co-produktion gør Subway Surfers til en kæmpe succes

Det danskproducerede spil Subway Surfers har stor succes. Til dagligt har spillet 26,5 mio. aktive brugere, og i december 2012 var Subway Surfers det 6. mest spillede på iPhone i USA. Bag spillet står danske Kiloo og Sybo Games.  Der er tale om co-produktion og Kiloos kreative direktør Simon Møller mener, at det har været afgørende for Subway Surfers succes.

At spillet Subway Surfers til dagligt har mere end 26,5 mio. brugere er imponerende! En af årsagerne til, at det er blevet en stor succes, mener Kiloos kreative direktør Simon Møller, har noget at gøre med spiludviklingsmodellen.

Kiloo har nemlig delt udviklingen af Subway Surfers med eksterne studier, såkaldt co-produktion. Det betyder, at Kiloo selv står for ’free-to-play’-delen, som bl.a. inkluderer brugergrænseflader og marketing, mens deres udviklingspartner, Sybo Games, står for bl.a. konceptet. Indtægterne dele fifty-fifty imellem parterne.

Simon Møller forklarer til Techcrunch, hvorfor co-produktion kan være en gavnlig udviklingsmodel:

“This model is good for people who come out of the traditional gaming world. They know how to do gameplay and graphics, but they’re really confused about free-to-play”

“Maybe they know it’s the way the industry is moving, but they don’t realize it requires a whole different skill set and mentality.”

Så co-produktion er værd at overveje, hvis man er i gang med at udvikle et spil.

Læs hele historien på Techcrunch.