Arkiver

Nyheder

Wantr får millionbeløb i investering fra SEED Capital og founderne af Trendsales

Det danske startup Wantr, lyt til dem i vores podcast med Stefan fra Wantr, fik i går en investering fra SEED Capital og stifterne af Trendsales, de har været i dialog med SEED Capital siden i sommers, hvor det kun var en powerpoint og et par ambitiøse iværksættere der ville skabe en helt ny platform, hvor man kunne få visuel inspiration fra mange forskellige webshops.

Stefan Bech og Toke Grøfte har arbejdet hårdt lige siden og har fulgt deres budgetter og milestones, ligeledes er de blevet optaget i Accelerace, der skal være med til at gøre deres forretning endnu skarpere. I dag står de med en som Wantr udtaler til Comon:

“Et onlinekatalog, der hjælper folk med at holde sig opdaterede på deres yndlingsbutikker og giver besked, når der kommer nye varer”

“Vi tror på konceptet og ikke mindst på teamet bag Wantr. På meget kort tid har de skabt en helt ny og unik kilde til shoppinginspiration, som kombinerer e-handel og sociale medier på en interessant og brugbar måde. Det er netop den type high-performance teams med en innovativ og digital vision, som vi gerne vil tilføje til vores portefølje i SEED Capital.” udtaler Jakob Ekkelund, som er Investment Manager i SEED Capital.

Foruden SEED Capital er det founderne fra Trendsales der har investeret i Wantr, man må sige at dette virker til at være et rigtig godt match og hvis / når Wantr skal videre til næste runde, så har de fået nogle folk med ind der har nok kapital til også at kunne være med der. Bo Eriksen og Martin Falslev Andersen har været brugere af sitet fra starten og haft interesse i Wantr meget tidligt i forløbet. Dette er et helt normalt forløb for SEED der næsten altid har nogle eksterne investorer med når de investerer.

“Vi indledte dialogen med SEED Capital ganske uformelt i forsommeren sidste år. Det var et par måneder før, at vi var klar med den første beta af Wantr, og altså forholdsvis tidligt i processen. Men det gav os mulighed for at lære hinanden at kende, og vi kunne introducere SEED til vores vision og milestones for de næste 6-9 måneder. Samtidig gav det SEED muligheden for at følge os – og se at vi rent faktisk var i stand til at eksekvere på vores planer.” siger Stefan Bech til Trendsonline.dk

Mark Suster fra GRP taler altid om at investere i linjer, ikke punkter, og netop det tror jeg var helt afgørende for SEEDs investering i Wantr. De kunne se vores produkt udvikle sig over tid, og at tidsplaner og budgetter holdt stik. Vi er enormt glade for at have fået SEED Capital og stifterne af Trendsales med ombord. Begge parter tilfører uhyre værdifulde ressourcer og erfaringer til holdet, og samtidig har vi nu fået midler til at foretage et par nøgleansættelser, så vi kan tage Wantr op i næste gear. 2013 bliver et meget spændende år for os.