Arkiver

Nyheder

123udlejning.dk – en webbaseret markedsplads for lejere og udlejere

123udlejning.dk er en webbaseret markedsplads, der gør formidlingen mellem udlejere og lejere mere gennemsigtig. Trendsonline.dk har interviewet Alexander Svensson, som er en af personerne bag det nye danske startup.

123udlejning består af et lille team indenfor innovativ online forretningsudvikling – Det er en smal kerne af dygtige medarbejdere, i særdeleshed Philip Leth, Mikkel Lindblom (WebDesign) og Alexander Svensson (Udlejere), som har trukket en stor del af arbejdet med at gøre portalen parat.

123udlejning.dk er en webbaseret markedsplads, der gør formidlingen mellem udlejere og lejere mere gennemsigtig, fleksibel og inspirerende. Udlejerne har fået en ny, effektiv distributionskanal, hvor deres succes afhænger af deres deltagelse, mens lejerne nu kan skaffe alt ét sted – og samtidig fra professionelle udlejere.

Selve idéudviklingen har været en længere proces:

”Ideen er opstået gennem mange interaktioner. Konceptet har været gennem en lang proces og tog egentlig udgangspunkt i vores viden omkring udlejning. Den webbaserede markedsplads som primært er en formidling af udlejning og services, er resultatet. Det endte så med, at vi besluttede os for at starte projektet, da vi på daværende tidspunkt havde de fornødne ressourcer til at forme et koncept af den kaliber,” fortæller Alexander.

Da de formede konceptet, stod det fra start klart, at dette handlede om fleksibilitet, gennemsigtighed og convenience, hvilket også stemmer overens med den efterspørgsel og respons, teamet har fået gennem deres omgangskreds.

”Vi er begyndt at arbejde stadig mere med koncept-trianglen: Inspiration-Viden-Leverandører. Vores slutbrugere skal kunne finde alt mellem himmel og jord, gerne tæt på sig selv, men vigtigere er, at man som bruger har en mulighed for hurtigt at blive inspireret af udlejere og vores kommende redaktionelle univers,” forklarer Alexander.

Vækstpotentiale
Den største udfordring for temaet har været at fysiskgøre og formidle konceptet. De mener ikke, at konceptet ”formidling af udlejning som en service”, er udbredt tilstrækkeligt.

123udlejning er tænkt i en global kontekst, danskere er gode til at leje og udleje – generelt er vi ikke bange for “andres” ting. Se blot dba. Det er dog stadig klart, at tendensen allerede er i Danmark, og at vi med 123udlejning vil revolutionere den!” Siger Alexander

Projektet er fra start tænkt i international kontekst, og Alexander fortæller, at der skal udvides geografisk, så snart de rammer kritisk masse i Danmark. Platformen er tænkt til formering og skalering fra først til sidst. Lige nu er fokus dog på, at have hele universet klar til et endeligt launch i midt-sommeren, med små 1000 udlejere og tonsvis af lækre sider, hvor man kan finde inspiration til alt fra bryllup til havearbejde.

Men selvom det er deres primære fokus, har de selvfølgelig overvejet, hvordan de skal skabe vækst i fremtiden:

”På nuværende tidspunkt går projektet over al forventning, og vi er i den forbindelse i gang med at søge investorer, og har allerede et par stykker, som er ligeså begejstrede for projektet, som vi selv er”, siger Alexander og fortsætter:

”Fremadrettet skal vi udvide virksomheden med nye afdelinger, indenfor bl.a. telemarketing/salg og kommunikation, som vi håber (sammen med vores dygtige team indenfor online marketing) kan udfylde det potentiale, der ligger i konceptet bag 123udlejning.dk

Hos Trendsonline.dk ønsker vi 123udlejning-teamet held og lykke, og vi håber, at launchen til sommer bliver en succes.

1 kommentar

  • This is really interesting, You’re a very skilled blogger.

    I’ve joined your rss feed and look forward to seeking more of
    your excellent post. Also, I’ve shared your website in my
    social networks!

Skriv et svar