Breaking news: Pumodo rejser kapital fra danske angels

Der er penge i sportsstatistik og når det er crowdsourced af forældre og andre tilskuere, så kan det være med til at disrupte den måde denne data indsamles på i dag. Som det første netmedie får vi i dag lov til at breake historien, at det danske startup Pumodo har fået en million kroner i investering fra tre danske angel investorer.

Det er gået stærkt for Pumodo siden de, i august 2012, lancerede deres app. November vandt de Danish App Awards for bedste sports app, og nu har de netop rejst en investering på 1 mio. kr. fra tre danske engle. Pengene skal være med til at tilbyde danske fodboldklubber deres egen Pumodo Platform på klubbens webside. Platformen rangerer ugentligt klubbens spillere efter evne og belønner de bedste kamppræstationer med plads på klubbens eget Ugens Hold.

Man kan sammenligne Pumodo med Endomondo, bare for holdsport. På baggrund af en spillers egen præstation, og kampens resultat, udregner Pumodo en Score der afspejler spillerens evner. Denne Score muliggør både sammenligning og konkurrence alle spillere imellem uanset alder, niveau og position. Det betyder, at det for første gang bliver muligt for blandt andre målmand og angriber at konkurrere indbyrdes, om hvem der er bedst på baggrund af deres Pumodo Score.

Egentlig var det ikke planen fra stifternes side at rejse kapital på nuværende tidspunkt. Men det trekløver af engle der ønskede at investere var svære at sige nej til.

“Vi havde nok kapital til at bootstrappe minimum et halvt år mere, men de tre investorer delte vores vision og medbragte enorm erfaring og netværk inden for dansk fodbold.” siger Thorsteinn H. Fridriksson, co-stifter og CEO af Pumodo. tweet

Pumodo lancerer Score feature og Klub Platform til maj og hos Trendsonline.dk glæder vi os til at se om de får fat i dette marked. Det bliver uden tvivl et hårdt sejt træk og derfor er det også en rigtig god nyhed for Pumodo, at de penge der er kommet ind er kloge penge, med forbindelser dybt ned i dansk fodbold.

Skrevet af

Læs også

4 kommentar

  1. Pingback: Pumodo receives unexpected investment : Øresund Startups

  2. Pingback: Hvad kommer ud af iværksætterstøtten? ‹ Trendsonline.dk

  3. tam-casas@googlemail.com'Liposom Reviews said:

    Hey! This post couldn’t be written any better!
    Reading this post reminds me of my good old room mate!
    He always kept talking about this. I will forward this post to him.
    Fairly certain he will have a good read. Thanks for sharing!

  4. Pingback: #prøverigen: Når man løber tør for penge - Trendsonline.dk

Top