DRs P4 Fyn har valgt at sætte fokus på den danske iværksætterstøtte med artiklen “Konsulenter skaber konsulentjob”. Men hvordan bruges den danske iværksætter støtte, og er det et problem, at store dele af midlerne går til konsulenter?
P4 Fyn rettede i sidste uge et kritisk blik mod den danske iværksætterstøtte – særligt den måde den bruges på. Med udgangspunkt i Region Syddanmark anslår P4 Fyn, at der som minimum bruges 300 millioner skatterkroner om året på iværksætterstøtte i regionen. Samtidig påpeger kanalen, at der, bare hos Udvikling Fyn og Væksthus Syddanmark, er ansat 150 konsulenter.
Det får kritik fra Hans Eibe, der er lektor i marketing på Syddansk Universitet, som mener, at den måde, pengene bruges på, er problematisk, da for mange penge går til administration og kontrol fremfor at skabe jobs i virksomhederne.
En anden, der er heller ikke er tilfreds med den danske iværksætterstøtte og de tilgængelige konsulenter, er Anders Ibsen fra Atosho.
“Den korte version er, at det er ret fladpandet. Det er mere på statens præmisser end på iværksætternes. Man vil gerne vise, at man gør noget aktivt for startups, men det er en halvhjertet indsats,” siger han.
Han har selv forsøgt at henvende sig til forskellige væksthuse. Ikke fordi det var bydende nødvendigt for udviklingen af Atosho, men mere fordi han var nysgerrig. Og det, der mødte ham i væksthusene, var ikke imponerende. Rådgiverne var, i følge Anders Ibsen, ikke erfarne indenfor iværksætteri, og rådgivningen var mest teoretisk.
“Kvaliteten, af den rådgivning man får, er en hån. Det, man vil have som startup, er erfaring. Nogen, der har prøvet at skulle rejse penge eller bygge en organisation op fra bunden.”
I stedet har Anders Ibsen brugt sit internationale netværk til at få gang i sin virksomhed. Her har han i højere grad fundet de erfaringer og den viden, der var værd at trække på end i den danske iværksætterstøtte.
Har egne interesser for øje
En anden iværksætter, der heller ikke har meget til overs for konsulentarbejdet, er Thorsteinn Fridriksson, der står bag fodbold-app’en Pumodo.
“Det er en industri, der virker som om, den primært har sine egne interesser for øje. Der findes i dag over 100 institutioner, der har til formål at hjælpe iværksættere. Hvor mange succesfulde startsups har denne industri udklækket? Deres eneste reelle succes er det imponerende antal konsulenter, der er blevet ansat for at hjælpe iværksættere. Og det på statens regning,” siger Thorsteinn Fridriksson, og fortsætter:
“Det virker som spild af penge og iværksætters tid. Det er blevet en industri, der ansætter mellemledere med en forlist karriere fra større virksomheder. Deres viden om startups er ofte ekstremt begrænset og endnu mere sjældent oplevet på egen hånd. Luk det hele og invester pengene direkte i iværksætterne. Vi kan godt selv.”
Ligesom Anders Ibsen så ser Thorsteinn Fridriksson en bedre støtte i muligheden for at trække på mere erfarne kræfter.
“Udnyt den enorme erfaring fra de succesfulde iværksættere. Tilbyd nye iværksættere en mentorordning, hvor erfarne iværksættere sparrer med dem ugentligt. Dette kan komme nye og igangværende startups til gode, ved at staten støtter erfarne iværksættere finansielt, mod at de til gengæld er mentorer for nye iværksættere. Eksempelvis bootstrappede vi vores startup Pumodo i 13 måneder, inden vi rejste kapital. Vi er to foundere med sammenlagt 14 års startup erfaring og har rejst tre runder kapital tilsammen. Vi kunne en dag ugentligt være mentorer for et par nye startups, indenfor vores område og samtidigt blive støttet finansielt.”
Thorsteinn Fridriksson fremhæver også den måden, man gør det på i England, hvor investeringsincitamentet er højere for angel investorer grundet tax-breaks ved investeringer i startups. Derudover peger han på, at pengene skal ud til iværksætterne, i stedet for at de bruges på konsulenterne.
Men er den danske iværksætterstøtte virkelig så dårlig, og er konsulenter ikke andet end spild af tid? Deltag i debatten om den danske iværksætterstøtte her på Trendsonline.dk.
