Billetto får 16. millioner kr. i ny investeringsrunde

Der er penge i at lave en brugervenligt webservice der kan hjælpe arrangører med at sælge billetter, dette blev tydeliggjort i sidste uge hvor Billetto fik en ny stor investering og rejste 16 millioner i fra ukendte investorer.

Billetto der i dag, er en af de danske billetudbydere på nettet, startede tilbage i maj 2010 og har siden de startede haft en god vækst og udfordrede fra starten af de etablerede kræfter som Billetnet og Billetlugen.

“Det vækster dag for dag. Vi får flere og flere arrangører og dermed flere og flere billetter der bliver solgt igennem systemet. Alt lige fra mindre koncertsteder og festivaler til foredragsholdere og sportsarrangementer bruger vores platform”, sagde Henrik Teisbæk tilbage i 2011 til Version2. tweet

Der er sket rigtig meget siden 2011 og i dag er det en succesrig startup der har født en masse sideprojekter af fra flere af founderne, for at nævne et par stykker bl.a. Downtown, Meyou, BloggersDelight

Det er Christian Hølmer, Anders Fink, Henrik Teisbæk, Patrick Borre, Henrik Akselbo og Erik Balck Sørensen der står bag Billetto, og med den nye runde penge betyder det at de kan bygge på og sikre sig de er klar til at tage endnu flere markedsandele fra både danske og udenlandske spillere.

Eventbrite er også med på bølgen
Den internationale “gør det selv billetservice” Eventbrite har også rejst en stor runde kapital i en ny investeringsrunde. De hjulpet eventarrangører med at omsætte for $ 1,5 milliarder siden de startede i 2006. Den nye runde værdisætter Eventbrite til $ 600 millioner

Som afsluttende sidebemærkning er vi nødt til at gå til bekendelse og sige at vi ikke har brugt Billetto til vores egen event TechBBQ. Næste gang vi skal afholde et arrangement, så lover vi at kigge Billettos vej.

Vi har flere gange prøvet at få en kommentar fra en af stifterne dog uden held, om det skyldes at vi ikke har brugt Billetto til vores arrangement, det kan vi ikke vide, men vi håber på at høre meget mere om deres succes i den nærmeste fremtid, vi er klar på et podcast hvis de er.

Skrevet af

Læs også

Top