Arkiver

Nyheder

Ny app giver tilbud der kan bruges direkte på mobilen

Nu er det slut med printede deals og korte tilbudsfrister. TWOFORONE GO lancerer en app med over 500 tilbud – der kan bruges direkte fra din mobil – til restauranter, caféer, wellness og oplevelser i København. Med twoforonego.com kan du få hundredvis af 2 for 1 tilbud samlet på din mobil, som altid er lige ved hånden. Tilbuddene gælder et helt år, så du kan bruge dem, når du har lyst.

Deal-markedet er stort i Danmark, og på Trendsonline.dk har vi tidligere skrevet om bl.a. Bownty, Dealsites.dk, Drinkster og PocketOffer. Siden 2010 har mange københavnere nydt godt af tilbud fra diverse rabatbøger og deals-sider. Men udviklingen i markedet har gjort, at TWOFORONE GO satser på en tilbuds-app, der skal imødekomme danskernes stigende brug af smartphones – app’en fås til både iPhone og Android.

“København sprudler af liv og oplevelser. Vi er mere end nogensinde før på farten og alt skal være let og tilgængeligt. Vores smartphone er blevet vores nye bedste ven, som hjælper os med alt fra aftaler til betaling af regninger,” siger Janne Rounborg, Marketing Manager for TWOFORONE GO, og fortsætter:

“Med app’en har du altid alle dine tilbud lige ved hånden. Det giver dig en unik mulighed for at være spontan, når du er på farten i din by. Og så er 2 for 1 tilbuddene en oplagt mulighed for at dele oplevelserne med en veninde eller kæreste.”

Slut med tilbud der ender i skuffen
Som nævnt bryder TWOFORONE GO med de korte tilbudsfrister, hvor man oftest ikke har mere end et par måneder, inden tilbuddet udløber, hvis man er heldig. Alle annoncører, der er repræsenteret med et eller flere tilbud, binder sig til at give disse rabatter i et år. Dermed gælder rabatterne væsentligt længere end i de fleste lignende rabatkoncepter og brugerne kan i ro og mag benytte de mange tilbud.

Konceptet er enkelt. Du køber en pakke fyldt med to-for-en tilbud – for eksempel får du med Premium Pakken over 500 tilbud i et år for kun 349,-. Tilbuddene bruger du direkte fra mobilen og det er nemt med smarte features som kort, søgefunktioner og muligheden for at lave favoritlister. Dermed har du eget private skattekort af tilbud, skjulte perler og nye favoritter, der gør det sjovere og billigere at tage på opdagelse i København.

Læs mere på deres hjemmeside

På Trendsonline.dk er vi spændte på at se, hvordan københavnerne tager imod den nye spiller på deal-markedet. Vi ønsker dem i hvert fald held og lykke!

1 kommentar

Skriv et svar