Vi glæder os til Tech BBQ! # 2 – nu med Mygdal som keynote speaker

Så kom vi endnu en dag nærmere Tech BBQ, og hos Trendsonline-teamet stiger forventningerne dag for dag, og vi glæder os mere og mere – det håber vi også, at du gør! I går kunne vi desuden afsløre, at Thomas Madsen-Mygdal er på programmet som afsluttende keynote speaker. Trendsonline.dk har spurgt nogle af de mange deltagere om, hvad de glæder sig mest til ved Tech BBQ, og vi vil ugen ud dele deres forventninger med jer.

Nedtællingen er for alvor i gang, og der er ikke længe til årets danske startup-event. På Trendsonline.dk er vi meget nysgerrige omkring, hvad alle jer deltagere ser mest frem til ved Tech BBQ. Er det de spændende oplægsholdere, networking-delen, grillfesten, alle de fantastiske startups eller noget helt andet?

I går fortalte vi om, hvad Morten Elk fra 123hjemmeside og Patrick Lund fra Graduateland ser frem til (se artikel), i dag er turen kommet til to andre Tech BBQ-deltagere fra den danske startup-scene: Christian Birch fra eTilbudsavis og Nicolai Danmark Johannesen fra Reshopper.

Christian Birch fra eTilbudsavis er ikke i tvivl om, hvad han glæder sig til:

“Kombinationen af grillfest og startup-stemning lyder fantastisk. eTilbudsavis er selv ved at vokse sig stor, så det bliver spændende at høre om andre i startup- og growth-segmentet.” tweet

En anden der også glæder sig, er Nicolai Danmark Johannesen fra Reshopper:

”Det er jo yderst sjældent at se så mange stærke iværksættere og ildsjæle samlet på ét sted, så det er da et must at være med. Og så kommer der også en del branche-kolleger, som man snakker alt for lidt med i hverdagen, fordi alle har travlt, så det bliver fint lige at blive opdateret, når man mødes.” tweet

Nicolai har nogle konkrete ting i løbet af eventet, som han glæder særlig meget til:

”Jeg ser især frem til de interessante paneldebatter i kategorierne Startups og Vækstvirksomheder, hvor jeg forventer kompetente oplæg og input fra founders og entreprenører som Morten Larsen (Miinto), Johan Frederik Schjødt (AutoUncle), Anders Ibsen, (Atosho), Steffen W. Frølund (Bownty), Søren Halskov Nissen (Click A Taxi) m.fl.” tweet

Men med så mange interessante mennesker samlet et sted, kan det være svært at nå at få snakket med alle dem, man gerne vil:

”En af de største udfordringer på sådan en dag bliver jo nok at få snakket med alle de spændende folk, som man gerne vil. Det burde jo næsten være et to-dages event. Jeg satser dog på at lave et par forhåndsaftaler med et par foundere, så man er sikker på at få netværket lidt.” tweet

Vi er hos Trendsonline.dk rigtig glade for den gode opbakning og for, at der er andre end os, der ser frem til Tech BBQ! Vi ses på tirsdag.

Skrevet af

Læs også

Top