Vivino på vej mod USA

Hvis man interesserer sig for startups, er det ikke til at komme uden om Vivino, som nu har rundet ikke mindre end en million brugere af sin vin-app. Nu tager de skridtet videre og åbner kontor i Californien, USA.

Business.dk kunne man i sidste uge læse nyheden om, at Vivino åbner kontor i San Fransisco, som ligger midt mellem Silicon Valleys IT-mekka og vindistriktet Napa Valley i USA. Vivino blev grundlagt for tre år siden, og er allerede nået op på en million brugere. Derudover har de fundet nye indtægtskilder via salg af vin Danmark, og næste skridt bliver altså at fokusere på det store marked, der venter i USA – derfor flytter founder Heini Zachariassen til Californien.

”Det at drikke vin er en social ting, og det skulle app’en også være. Det er også derfor, den har spredt sig ved mund-til-mund-metoden. Vi har stort set ikke markedsført den, og vi har allerede en million brugere og en brugertilvækst på 20 procent om måneden,” siger CEO og grundlægger Heini Zachariassen til Business.dk. tweet

Ifølge Business.dk, er appen i sin tiende version, og vinlageret omfatter nu omkring en million forskellige flasker fra 40.000 vinproducenter. Scanner man en vin, der ikke allerede er i kataloget, sørger et team i Indien for, at det fluks bliver tilføjet.

Målet er ambitiøst: at blive verdens største vinhandel:

”Målet er i al beskedenhed, at vi skal være de største i verden. Vi skal have flest brugere, og på sigt kan vi blive verdens største vinhandel. Jeg tror på, at når vi har fået fire-fem millioner brugere, så har vi en kritisk masse, og så bliver det rigtigt interessant. Det regner jeg med, vi når inden 2014,” siger Heini Zachariassen til Business.dk tweet

På Trendsonline.dk ønsker vi Vivino og Heini Zachariassen held og lykke i USA!

Se også:

Podcast # 76 – Interview med Heini Zachariassen – Vivino
Vivino får investering fra den nordiske venture fond Creandum

Skrevet af

Læs også

Top