Arkiver

Nyheder

Vi glæder os til Tech BBQ! # 3

Nu er der kun to dage tilbage til Tech BBQ – som tiden dog går. Her på Trendsonline.dk har vi travlt med de sidste forberedelser, men det betyder ikke, at vi ikke har tid til at glæde os – for det gør vi! Vi har i den forgangne uge spurgt nogle af jer kommende Tech BBQ-deltagere om, hvad I mon glæder jer mest til ved tirsdagens event, og i dag er ingen undtagelse.

Det bliver intet mindre end fantastisk at få samlet det danske startup-miljø under ét tag, til hvad der alt andet lige ser ud til at blive en interessant og inspirerende dag. Tech BBQ venter lige rundt om hjørnet, og vi har spurgt Steffen W. Frølund fra Bownty og Stefan Bech fra Wantr om, hvad de ser mest frem til på tirsdag.

Steffen W. Frølund fra Bownty tror på, at det bliver en dag fyldt med guldkorn:

”Jeg glæder mig til at mødes med så mange ligesindede, der alle interesserer sig for at bygge nye succesfulde virksomheder. Jeg er sikker på, at der bliver udvekslet massevis af guldkorn – og at startup-miljøet bliver knyttet endnu tættere sammen.”

Stefan Bech fra Wantr glæder sig også:

”Vi er lige kommet retur fra TNW2013, hvor især 2. dagen havde mange spændende talks at byde på. Ryan Holiday fra American Apparel var et højdepunkt – tjek hans kontroversielle bog “Trust Me I’m Lying” (trustmeimlying.com). Super fedt at se at vi også kan stille med et stærkt lineup herhjemme til Tech BBQ. Jeg ser frem til at høre Morten Lund fortælle lidt om XO, og se hvad Lars Buch har i posen fra Startupbootcamp.”

Trendsonline-teamet ser først og fremmest frem til at se alle jer, der skal med til Tech BBQ! Og så lige en lille reminder – vi sørger for forplejning i løbet af eventet, men husk nu lige at spise morgenmad hjemmefra 🙂

Skriv et svar