Autouncle vinder e-handelspris

Da der i sidste uge blev uddelt priser til Danmarks bedste e-handelsvirksomheder, vandt Autouncle prisen for bedste nye e-handelsvirksomhed 2013.

E-handelsprisen, der uddeles af FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), kårer hvert år de bedste e-handelsvirksomheder i forskellige kategorier. En af kategorierne er årets nye e-handelsvirksomhed, og i år var det startuppen Autouncle, der løb med prisen. De var oppe mod eBogholderen og EasyTranslate.

Juryens begrundelse lød som følger:

”I kategorien Bedste nye e-handelsvirksomhed var juryen helt enig om at vinderen var Autouncle. Autouncle har visionen om at gøre det nemt at købe en brugt bil ved at skabe overblik og fjerne uigennemsigtigheden. Brugtbilsportaler har vi haft længe, men Autouncle løfter det til et nyt niveau. Ved hjælp af Data mining kan brugernes således få en anbefaling af hvilken brugt bil, der er et godt køb. Forbrugeren er i højsædet og får det vigtige overblik, som sparer penge og tid. Autouncle har vist, at man ved dygtig PR, SEO optimering og ikke mindst Word of Mouth kan komme meget langt. Det bliver interessant at se hvad der sker, når Autouncle bliver markedsført. Der er tale om en helt ny virksomhed, hvor juryen klart kan se det store potentiale, som Autouncle har – ikke kun i Danmark mens også i det store udland. Som bevis på kvaliteten i de data, som Autouncle stiller til rådighed, er der netop indgået en aftale med vores allesammens SKAT, som bruger det ved vurdering af biler. Vi ønsker Autouncle tillykke med kåringen som bedste nye e-handelsvirksomhed 2013.” tweet

Vi ønsker Autouncle stort tillykke med den flotte pris!

Skrevet af

Læs også

Top