Arkiver

DebatNyheder

Daniels time-out: Tak til Morten Strunge

Morten Strunge som er IT millionær og som vi var lidt efter i et indlæg sidste år, offentliggjorde i går at han er på vej ind i et nyt eventyr, og denne gang indenfor vores fokusområde, IT. Morten vil med Mofibo.com lave Spotify for bøger, modellen er simpel betal 100 kr. pr. måned og få adgang til mange tusinde bøger du kan læse på din computer, tablet og telefon.

Fra Cupcakes til digitale bøger
Vi var som nævnt ovenfor ikke helt tilfredse med, at Agnes Cupcakes kunne nyde godt af en eksekveringsmand af karat, og hans valg i juli 2007 faldt på kager frem for startups. Vi ved ikke om vores klumme har været med til at flytte hans fokus, men sikkert er det, at der kan være noget super spændende på vej. Hvis Morten først får smag for dette fantastiske startup miljø så bliver han her og vil helt sikkert kaste nogle penge efter endnu flere projekter senere. Men først står den på e-bøger og her har Mofibo.com allerede lavet aftaler med fire store forlag, der alle er klar til at stille deres bagkatalog til rådighed.

“Jeg tror, at vi vil kunne tilbyde omkring halvdelen af de titler, som findes på de aktuelle bestsellerlister”, siger Morten Strunge til Business.dk

Bogbranchen udfordres – igen
Den etablerede bogbranche vil endnu engang føle sig truet og hvis Martin Thorborg har lyst vil han nok lave en video, se tidligere video her, hvor Bogbranchen får en Thorborgsk omgang, om at de nu har muligheder for at hoppe på skibet eller stå tilbage og se det sejle mod succes. Jeg kan kun være enig, bogbranchen har en chance og den skal de gribe, her er et revenuestream der kommer ud af det blå, og med nogle markedsføringskræfter, der hurtigt kan sætte Mofibo på landkortet og gøre det som Netflix er film med bøger.

“Jeg tror på, at vi har et revolutionerende produkt, og at markedet er klar til det”, siger Morten Strunge til Business.dk

Timingen virker helt rigtig
Vi har mange gange skrevet om, at der er mange strategier når man går igang med et startup, men hvis man kan ligge sig i et område der er attraktivt for de helt store spillere indenfor et område, så kan man med en ren Guerrila markedsapproach sætte sig på markedet inden de store opdager en. Dette kan også være tilfældet her hvor både Google og Amazon længe har kigget på skandinavien og her også Danmark som nye markeder hvor de skal satse stort. Derfor ligner dette også en vindercase der med den rette eksekvering kan give dem et forspring og når Amazon står klar til at entrere markedet kan en mulighed være at investere i Mofibo.

Jeg takker personligt Morten Strunge for at blive en del af startup miljøet og håber på at dette kan være første skridt og første succesrige startup af mange. Vi satser på at få en snak med Morten om dette eventyr og hvad vi kan forvente af ham i fremtiden.

1 kommentar

Skriv et svar