Nu har vi samlet et super kompetent advisoryboard

Vi skrev i starten af denne uge et kort indlæg om at vi havde lavet en lille omrokering i vores advisoryboard, og sammen med dette indlæg skrev vi også der var et par ledige pladser. Efter dette indlæg kom online fik vi en række henvendelser fra nogle, i vores øjne, prominente herre fra mediebranchen. Så i dag kan vi løfte sløret for hele boardet, der skal være med til at gøre os til et endnu bedre startupmedie, men hele tiden med fokus på vores DNA og tagline – We love startups.

De seks personer i advisoryboardet er:
Nikolaj Opstrup – Se intro fra ham her
Jon Lund – Se intro nedenunder
Mads Vad Kristensen – se intro nedenunder
Oli Olsen – se intro nedenunder
Lasse Chor, Trendsonline
Daniel Laursen, Trendsonline

Intro til fra Jon Lund

“Jeg driver min egen konsulentforretning hvor jeg hjælper virksomheder og organisationer med at tackle de strategiske udfordringer fra den nye teknologi. Jeg holder foredrag, fører hver uge Politikens læsere rundt om og gennem den fascinerende verden af digital økonomi og nye medier og har udgivet et halvt hundrede analyser af danskernes brug af Internettet”, siger Jon til Trendsonline.dk og fortsætter tweet

“Jeg er også formand for Danish Online News Association (DONA) og medlem af Medierådet for børn og unges arbejdsgruppe vedr. internet og online teknologier. Tidligere har jeg bestridt tillidsposter i blandt andet Interactive Advertising Bureau Europe, Kulturministeriets reklameforum, Det internationale handelskammers markedsførings-udvalg og Danske Mediers Forum. Fra 2004-2009 var jeg direktør i Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM). Og har arbejdet med internet siden 1995, hvor jeg åbnede sit eget web-bureau. Jeg er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet” tweet

Intro fra Mads Vad Kristensen:

“Jeg er en af dem, der har været med i den digitale medieverden længere tid end de fleste. Tilbage i 2000 var jeg med til at starte Microsofts portal, MSN, op i Danmark, og siden har jeg bl.a. været ved T 2 og været selvstændig. Senest har jeg været digital direktør i Berlingske Media, hvor jeg har haft ansvaret for bl.a. Sweetdeal, e-commerce, betalt indhold og den mobile produktudvikling. Nu er jeg igen selvstændig og rådgiver på en række forskellige startup-projekter, ligesom jeg er en ihærdig blogger og deltager på diverse sociale medier”, udtaler Mads til Trendsonline.dk tweet

Intro fra Oli Olsen:

“Jeg er oprindeligt fra Færøerne, har været en flittig iværksætter siden jeg startede min første virksomhed som 20 årig. De sidste 30 år har jeg started 7 virksomheder og arbejder p.t. på nye projekter. Jeg har en uddannelse i kommunikation fra RUC og en bred erfaring fra medieverdenen. I 90’erne producerede jeg TV sammen med bl.a. Per Zachariassen, der i dag er producer i Hollywood. Jeg fik også erfaringer med “gamle” medier gennem etableringen af VV medier, som jeg udviklede til en virksomhed med 40 fuldtidsansatte og en omsætning på omkring 40 mio kr. Jeg har arbejdet med online medier siden 1996, da jeg startede det første færøske nyhedssite. I dag har jeg egen konsulentforretning hvor jeg bl.a. hjælper Vivino og andre startups med forretningsudvikling.”, udtaler Oli til Trendsonline.dk tweet

Vi glæder os til vores første møde med sådan en flok kompetente mediefolk, vi er sikre på at de vil være med til at disrupte og skabe et succesrigt nationalt og internationalt netmedie om startups. Vi vil holde jer opdateret, så snart der er nyt fra advisoryboardet.

Skrevet af

en kommentar;

  1. Pingback: Jon Lund er nyt COO i Memit ‹ Trendsonline.dk

Top