Arkiver

Nyheder

NEST Copenhagen bliver Danmarks første co-livingspace for iværksættere

Vil du bo sammen med nogle af de sejeste iværksættere, så er muligheden der nu. NEST Copenhagen bliver det første af sin slags i Danmark og tilbyder 17 iværksættere et unikt co-livingspace som man kender det fra Hus24 i Stockholm, The Glint i San Francisco og Blackbox Mansion i Palo Alto.

Co-live med andre iværksættere
Du kommer hjem fra en lang dag med udfordringer med dit startup, smækker benene op på sofaen mens du igen spiser take-away. Det kan være livet for rigtig mange ansatte ved startups. Men hvad hvis du kunne komme hjem til et co-livingspace, hvor nogle af de sejeste iværksættere boede, møde likeminded i køkkenet over en øl og snakke om forskellige projekter til langt ud på natten?

Det er en række iværksætterne der står bag og de har længe manglet et co-living space. Efter nogle intense snakke over et par flasker vin fandt iværksætterne, Kristoffer Dorph fra Stamsted, Morten Krarup Kristensen fra Startupbootcamp, Peter Trydemann fra Fodboldprofit, Dan Nielsen fra Gate to Create og Marius Klausen fra Moving Monday sammen om projektet.

“Det der virkelig fangede mig ved projektet var forestillingen om, at man en mandag aften kunne hænge ud i eventrummet sammen med ti andre iværksættere og koble fra til det nyeste afsnit af Game of Thrones, at kunne gøre de her ting med likemindede personer.”
udtaler Kristoffer Dorph til Trendsonline.dk hvorefter Morten Krarup Kristensen supplerer:

“Det jeg ser frem til er at komme sent hjem fra arbejde, at være helt smadret, det punkt hvor jeg normalt ville smide mig på sofaen og se en film eller serie, men i NEST render jeg ind i nogle af mine housemates i køkkenet, der diskutere et nyt projekt og i stedet ender jeg med at tage et glas vin og diskutere med dem indtil sent.”

NEST Copenhagen kommer til at ligge 200 meter fra Nørreport, i et hus på omkring 1.000 kvadratmeter og en stor baghave til events og lignende. Med en husleje på omkring 5-6.000 kr. pr. mand og med plads til 17 udvalgte iværksættere bliver der rift om pladserne, så det gælder om at skrive sig op allerede i dag. Huset kommer til at være et samlingssted for iværksættere i København og med alle de vigtigste faciliteter, er dette stedet hvor man skal bo, altså hvis du er iværksætter med meget stort I.

nestcopenhagen_stats

Opdateret: 10.28